C-20-05

Kommunen kunne ikke godkende den indgåede aftale om privat børnepasning mellem forældreparret og au pair personen. Afgørelsen var begrundet med, at en au pair person ikke måtte indgå et egentligt ansættelsesforhold og ikke måtte modtage løn. Det ville således være i strid med reglerne om en au pair persons ophold i Danmark at godkende en au pair persons ansættelse som privat børnepasser efter servicelovens § 26. Ankestyrelsen lagde vægt på udtalelse af 6. oktober 2004 fra Ministeriet for Familie og Forbrugeranliggender, hvorefter en kommune ikke kan godkende aftaler om privat børnepasning efter servicelovens § 26, hvor der er tale om, at forældrene ønsker at benytte en au pair Ankestyrelsen lagde endvidere vægt på skrivelse af 1. december 2004 fra Udlændingestyrelsen, hvori det anførtes, at det var Integrationsministeriets opfattelse, at et au pair- ophold primært havde et uddannelsesmæssigt formål og ikke i første række var begrundet i beskæftigelsesmæssige hensyn. En au pair måtte således ikke tage arbejde som børnepasser under sit ophold her i landet - gjorde den pågældende dette, kunne opholdstilladelsen som au pair inddrages. Kommunen havde under disse omstændigheder ikke hjemmel til at godkende aftalen om privat børnepasning. Ankestyrelsen vurderede, at godkendelsesbeføjelsen indeholdt bemyndigelse for kommunen til at påse lovligheden af en arbejdsaftale, herunder sikre at forudsætningerne for en au pair persons lovlige ophold i landet blev opretholdt. Det var Ankestyrelsens vurdering, at varetagelsen af dette hensyn var et sagligt kriterium, som indgik som en del af kommunens prøvelse forud for godkendelse af en aftale om privat børnepasning.