C-20-03

En 39 - årig mand, der modtog højeste førtidspension på grund af Huntington Chorea, fik bevilget hjælp til ledsagelse op til 15 timer månedlig.

Ansøgeren var gift og havde to børn på 8 og 11 år.

Af ansøgningen fremgik, at ledsageordningen ønskedes anvendt til aktiviteter som at se på slotte, gå til fodboldkamp, hygge, en at snakke med, fisketur, alt i alt en til at opleve ting sammen med, evt at have et af børnene med på tur.

Ansøgeren søgte efterfølgende om lejlighedsvis at kunne medbringe børnene, når han blev ledsaget.

Kommunen gav afslag på ansøgningen med henvisning til, at ledsageordningen var en hjælpeforanstaltning til ansøgeren så han havde mulighed for at komme udenfor hjemmet, uden at være afhængig af, at familien skulle ledsage ham.

Desuden gav servicelovens § 78 ikke mulighed for, at den person, der var ansat som ledsager kunne aflønnes for det ansvar denne yderligere påtog sig, hvis ansøgeren medbragte sine børn.

Ansøgeren anførte bl.a. overfor nævnet, at sygdommen ikke kun berørte ham, men i høj grad også familien. Der var tale om en progressiv sygdom. Han ønskede så meget kvalitetstid med børnene som muligt, mens han stadig var delvis velfungerende.

Nævnet tiltrådte kommunens afgørelse om afslag på at medbringe børnene ved benyttelse af ledsageordningen.

Nævnet lagde ved afgørelsen til grund, at kommunen ydede 15 timers ledsagelse om måneden til personer under 67 år, der ikke kunne færdes alene på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Formålet med ordningen var, at personer med handicap skulle have mulighed for at kunne komme hjemmefra, gøre indkøb og deltage i kulturelle og sociale aktiviteter uden altid at skulle bede familie, venner eller medarbejdere i bomiljøet om hjælp. Ordningen omfattede kun selve ledsagelsen og de med denne direkte forbundne funktioner som f.eks. at hjælpe med at tage overtøj af og på samt med kørestol og andre ganghjælpemidler.

Nævnet lagde herefter vægt på, at børnene var henholdsvis 8 og 11 år. At medbringe dem under ledsageordningen ville kræve, at ledsageren holdt opsyn med dem, og denne opgave og dermed yderligere ansvar ville ligge ud over, hvad der krævedes af selve ledsagelsen og de dermed direkte forbundne funktioner.

Nævnet bemærkede samtidig, at ansøgeren havde mulighed for at tage børnene med ud, når han var ledsaget af hustruen.

I klagen til Ankestyrelsen var det bl.a. anført, at ansøgeren havde behov for at have nogle hyggelige stunder med børnene udenfor husets 4 vægge uden at ægtefællen var med. Endvidere var der meget lidt tid i weekenderne, idet ægtefællen havde fuldtidsjob og også skulle klare de praktiske opgaver i hjemmet.

Ankestyrelsen indhentede supplerende oplysninger fra kommunen, hvoraf fremgik at ansøgerens hukommelse ikke var god, lige som han havde ufrivillige bevægelser. Det var mest ægtefællen, der tog sig af børnene.

Ledsagerens opgaver var bl.a. at være den der fandt vej, være "trygheden" ved siden af ansøgeren, guide ansøgeren når han skulle tage overtøj på m.v.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af om børn uanset alder må medtages under en ledsageordning.