C-2-04

Sagen drejede sig om en 55-årig kvinde, som af amtskommunen i november 2002 var bevilget udvidet lån på 171.649 kr. til køb af en bil mærket VW Allrounder samt et tilskud på 41.683 kr. til særlig indretning af bilen. Kvinden var på ansøgningstidspunktet i besiddelse af en bil, hvortil der var givet støtte i 1996.

Kvinden anførte i et møde med amtskommunen om beregningen af lånets størrelse, at hendes samlever i 1996 - i forbindelse med at hun blev bevilget støtte til køb af bil - lånte hende nogle penge, som forfaldt til betaling efter 6 år. Dette lån blev brugt til at købe en bil, hvis pris oversteg det bevilgede billån. Amtskommunen udtalte hertil, at nettoprovenuet fra en tidligere bevilget bil skulle indgå i beregningen af lånet til den nye bil, der skulle anskaffes som følge af bevillingen givet i november 2002. Endvidere kunne det af hendes samlever ydede lån til den tidligere bil ikke fratrækkes i forbindelse med beregningen af nettoprovenuets størrelse, idet lånet kunne sidestilles med et hvilket som helst andet lån, fx et banklån.

Kvinden anførte, at den bil hun købte i 1996 kostede 207.000 kr. og at merprisen blev delvist finansieret med en opsparing og ovennævnte lån hos hendes samlever. Lånet var på 76.229 kr. Bilen blev overtaget af hendes samlever i september 2002 til delvis indfrielse af lånet, således at dette blev nedskrevet med 42.000 kr. svarende til bilens værdi. Hun anførte endvidere, at der ikke var et nettoprovenu, men tværtimod en restgæld, da provenuet var anvendt til delvis indfrielse af lån. I medfør af bilbekendtgørelsens § 6, stk. 3, var det således nettoprovenuet, der skulle fratrækkes ved salg. Forskellen på et provenu og et nettoprovenu var at sidstnævnte fremkommer, når alle udgifter er fratrukket, jf. ligeledes at "netto" ifølge Dansk Retskrivningsordbog betyder "overskud".

Kommunen udfærdigede herefter gældsbrev vedrørende lånets størrelse. Det fremgik af beregningsarket, at tilbudsprisen på 42.290 kr. på den tidligere bevilgede bil var fratrukket i lånet.

Amtskommunen fastholdt den foretagne beregning af billån.

Det sociale nævn anførte i sin afgørelse, at nævnet var enig i beregningen af billån.

Ved vurderingen heraf lagde nævnet vægt på, at det beløb, kvindens tidligere bil af mærket Toyota indbragte 42.290 kr. efter nævnets opfattelse skulle fratrækkes i det lån, som amtskommunen ydede hende i medfør af § 6, stk. 1, i bilbekendtgørelsen.

Nævnet lagde vægt dels på ordlyden i bekendtgørelsens § 6, stk. 3, dels på en vejledende udtalelse af 14. februar 2000 fra Ankestyrelsen, hvoraf det fremgik at det var styrelsens opfattelse, at der ved beregningen af nettoprovenuet efter bilbekendtgørelsens § 5, ikke kunne ske fradrag for privat bankgæld optaget til en dyrere bil.

Nævnet lagde endvidere vægt på ordlyden af punkt 91 i Socialministeriets vejledning om støtte til hjælpemidler, biler mv., hvoraf det fremgår at det i udskiftningssituationer er hele nettoprovenuet ved salg af udskiftningsbilen, der skal bruges til at nedbringe et eventuelt nyt lån, uanset om ansøgeren i sin tid selv finansierede merudgifterne til anskaffelse af en dyrere bil end den billigste og bedst egnede.

Kvinden klagede til Ankestyrelsen over nævnets afgørelse, idet hun var uenig i at der var tale om et nettoprovenu, som kunne fratrækkes.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af spørgsmålet om beregningen af nettoprovenuet i forbindelse med salg af en tidligere bil, hvortil der er ydet støtte, herunder om der ved beregningen skal ske fradrag for privat gæld optaget til en dyrere bil end den bevilgede, jf. bilbekendtgørelsens § 6, stk. 3.