C-11-03

Ankestyrelsen fandt, at det i henhold til sektoransvarlighedsprincippet, påhviler folkeskolen, at yde støtte til børn i skole og skolefritidsordning. Ankestyrelsen fandt imidlertid, at forældrene, på baggrund af en konkret vurdering af sønnens lidelse og nødvendigheden af deres tilstedeværelse, eventuelt kunne være berettiget til at få hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste efter servicelovens § 29 i forbindelse med deres lejlighedsvise støttende tilstedeværelse i sønnens skole og skolefritidsordning. Det var herved forudsat, at det var udelukket, at opfylde det konkrete behov ved personalet i skole og skolefritidsordning. Kommunen blev derfor anmodet om at indhente yderligere oplysninger med henblik på en fornyet vurdering og afgørelse. Ankestyrelsen fandt ikke, at forældrene, på baggrund af de foreliggende oplysninger, var berettiget til at få hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste i efterårsferien. Begrundelsen for afgørelsen om eventuel støtte i skole og skolefritidsordning efter serviceloven var, at folkeskolens forpligtelse til at yde støtte til børn i skole og skolefritidsordning, jf. sektoransvarlighedsprincippet, ikke udelukkede at der, på baggrund af en konkret vurdering af sønnens lidelse og nødvendigheden af forældrenes tilstedeværelse, i særlige tilfælde kunne ydes hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste til moderen eller faderen. Ankestyrelsen havde lagt til grund, at sønnen var diagnosticeret i det autistiske spektrum og derfor omfattet af personkredsen i servicelovens § 29, stk. 1, hvorefter der skal være tale om en varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse. Ankestyrelsen lagde ved afgørelsen vægt på, at det, jf. sektoransvarlighedsprincippet, påhviler folkeskolen, at yde støtte til børn i skole og skolefritidsordning, jf. folkeskolelovens § 20. Ankestyrelsen lagde endvidere vægt på, at det følger af servicelovens § 29, stk. 1, at der kan ydes hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste til en moder eller en fader, såfremt det er en nødvendig følge af barnets nedsatte funktionsevne, at barnet passes i hjemmet, og at det er mest hensigtsmæssigt, at det er moderen eller faderen, der passer det. Ankestyrelsen lagde videre vægt på, at der, ifølge Ankestyrelsens praksis, i visse situationer kan ydes hjælp til tabt arbejdsfortjeneste i tilfælde hvor der ikke er tale om pasning i selve hjemmet, men hvor det på grund af barnets lidelse er nødvendigt, at forældrene er til stede. Der blev henvist bl.a. til SM O-22-92 om tabt arbejdsfortjeneste til en moder i forbindelse med sønnens indlæggelse på sygehus samt SM O-111-96 om tabt arbejdsfortjeneste i forbindelse med et forældrepars deltagelse i et tegnsprogskursus. Ankestyrelsen fandt på denne baggrund, at der i særlige tilfælde, hvor det vurderes, at forældrenes tilstedeværelse var nødvendig, kunne ydes hjælp til tabt arbejdsfortjeneste i skole og skolefritids-ordning. Det var en forudsætning, at forældrenes tilstedeværelse var nødvendig på grund af sønnens lidelse og at sønnen ikke kunne få den fornødne støtte af skolens lærere og pædagoger. Hjælpen skulle således ikke være nødvendiggjort på grund af manglende ressourcer og/eller personale i skole og skolefritidsordning. Begrundelsen for afgørelsen om tabt arbejdsfortjeneste i efterårsferien, var, at behovet for tabt arbejdsfortjeneste ikke, på baggrund af de foreliggende oplysninger, var en nødvendig følge af sønnens lidelse - jf. herunder kompensationsprincippet, hvorefter der alene ydes hjælp til de (mer-)udgifter der følger af handicappet -, men et behov der også opstår for andre forældre. Ankestyrelsen lagde ved afgørelsen vægt på, at det følger af sektoransvarlighedsprincippet, at folkeskolen er forpligtet til at yde den fornødne støtte til de børn, der opholder sig i skolefritidsordningen i ferieperioder og at støtten i skolefritidsordningen, ifølge det oplyste, var af samme omfang i ferieperioder. Ankestyrelsen fandt ikke, at det beskrevne behov, herunder det forhold, at de fleste forældre alene har 5 ugers ferie årligt, at forældrene ikke havde andre private pasningsmuligheder samt det forhold, at de fleste af sønnens kammerater ikke var til stede i skolefritidsordningen i efterårsferien, hvorfor han blev træt mv., kunne begrunde hjælp efter servicelovens § 29. Ankestyrelsen tiltrådte således det sociale nævns afgørelse for så vidt angik spørgsmålet om hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste i skole og skolefritidsordning, men ændrede afgørelsen for så vidt angik spørgsmålet om hjælp til tabt arbejdsfortjeneste i efterårsferien.