B-3-05
Resume
Ved den selvstændige, konkrete og individuelle vurdering af, om en person reelt var enlig forsørger efter børnetilskudsloven, indgik det som et moment, at der var anerkendt et fradrag for indbetalt børnebidrag efter ligningsloven. Den omstændighed, a...
Lovgrundlag
- Lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag - lovbekendtgørelse nr. 909 af 3. september 2004 - § 2, § 3 og § 24, stk. 2
Sagsfremstilling
Kommunen traf afgørelse om, at de fastholdt deres tidligere afgørelse, hvorefter ansøger skulle tilbagebetale 28.365 kr. i ordinært og ekstra børnetilskud for perioden 1. april 1998 - 30. juni 2000, idet hun blev betragtet som samlevende med sin tidligere ægtefælle i den omhandlede periode.
Det sociale nævn stadfæstede kommunens afgørelse.
Nævnet begrundede afgørelsen med, at det var en betingelse for udbetaling af ordinært og ekstra børnetilskud, at modtageren var reelt enlig forsørger. Ved vurderingen af om en person var enlig forsørger, skulle der foretages en selvstændig, konkret, og individuel vurdering af, om betingelserne for at kræve tilbagebetaling af børnetilskud var opfyldt. Det afgørende var, om det på baggrund af de samlede oplysninger kunne anses for tilstrækkeligt godtgjort, at der forelå et ægteskabslignende forhold med fælles husførelse.
Efter ligningslovens § 10, stk. 1, kunne bidrag der betaltes til underhold af den anden ægtefælle eller af børn, der ikke opholdt sig hos bidragsyderen, fradrages i bidragsyderens skattepligtige indkomst.
Nævnet fandt, at der ikke i Landsskatterettens kendelse af 10. december 2002 var nye faktiske oplysninger, der kunne begrunde en ændring af nævnets afgørelse af 18. januar 2001. Nævnet fandt ej heller, at der i ansøgning om fri proces af 22. maj 2001 var argumenter, der kunne medføre en anden afgørelse.
Nævnet havde ved afgørelsen desuden lagt vægt på, at Landsskatterettens kendelse var truffet på et andet grundlag, idet betingelsen for at foretage fradrag for betalte bidrag var et opholdskriterium, mens betingelserne for at modtage børnetilskud som reelt enlig var, at man ikke levede i et ægteskabslignende forhold med fælles husførelse.
Ansøger klagede over nævnets afgørelse.
I klagen var det anført, at ansøger havde været berettiget til at modtage det pågældende børnetilskud, idet hun reelt havde været enlig forsørger. Hendes tidligere ægtefælle havde indbragt Skatteankenævnets afgørelse for Landsskatteretten, der havde fundet, at fradrag for børnebidrag skulle godkendes.
Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, hvilken betydning en anerkendelse af et fradrag for indbetalt børnebidrag havde i relation til, om betingelserne for at være reelt enlig var opfyldt.
Afgørelse
Nøgleord
Relaterede afgørelser
Original principafgørelse:
Ankestyrelsens principafgørelse B-3-05 på retsinformation.dk →