B-1-00
Resume
En afgørelse om standsning af børnetilskud må træffes inden kvartalets begyndelse for at få virkning for samme kvartal, uanset at der kan blive tale om tilbagebetaling, hvis ydelsen er modtaget uberettiget og mod bedre vidende. Ankestyrelsen fandt så...
Lovgrundlag
- Lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag - lovbekendtgørelse nr. 707 af 25. august 1995 - § 2, nr. 1, § 3, § 6, stk. 2 og § 24
- Note:
- *) SM B-2-90 ophæves
Sagsfremstilling
En kvinde modtog i 1998 ordinært og ekstra børnetilskud. Den 1. november 1998 solgte hun sit hus og flyttede sin folkeregisteradresse til en veninde og senere til sine forældre. Den 13. januar 1999 udfyldte kvinden erklæring om, at hun fortsat var reelt enlig, og den 26. januar 1999 traf forvaltningen afgørelse om, at retten til børnetilskud bortfaldt med virkning fra 1. januar 1999. Afgørelsen var begrundet med, at kvinden pr. 1. november 1998 stod tilmeldt med adresse hos en anden voksen person.
Sagen blev herefter indbragt for det sociale nævn, der hjemviste sagen til fornyet behandling. Nævnet fandt, at kommunen ikke havde kunnet standse udbetalingen af ordinært og ekstra børnetilskud alene med den begrundelse, at kvinden havde adressefællesskab med en anden voksen. Nævnet fandt
endvidere, at kommunen ikke havde været berettiget til at standse udbetalingen med virkning for 1. kvartal 1999.
Kommunen traf ny afgørelse i sagen og fastholdt sin tidligere afgørelse.
Sagen blev herefter påny indbragt for det sociale nævn, der igen hjemviste sagen til fornyet behandling. Nævnet fandt, at der i kommunens afgørelse ikke var foretaget en konkret vurdering af, om kvinden kunne anses for reelt enlig. Nævnet fastholdt samtidig, at kommunen ikke havde været berettiget til at standse udbetalingen af ordinært og ekstra børnetilskud med virkning for 1. kvartal 1999.
Kommunen påklagede herefter det sociale nævns afgørelse til Den Sociale Ankestyrelse. I kommunens klage til Den Sociale Ankestyrelse var det bl.a. anført, at kommunen fandt at betingelserne for modtagelse af børnetilskud ikke var opfyldt, og at forvaltningen derfor havde været berettiget til at stoppe udbetalingen, selvom om meddelelse herom først blev givet efter kvartalets begyndelse. Kommunen henviste i den forbindelse til SM B-2-90, hvor en kommune uden at have givet borgeren meddelelse herom havde stoppet udbetalingen af børnetilskud, idet man ikke fandt, at borgeren var reelt enlig.
Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, om en afgørelse om standsning af børnetilskud skulle træffes inden kvartalets begyndelse for at få virkning for samme kvartal, uanset at der kan blive tale om tilbagebetaling.
Afgørelse
Nøgleord
Relaterede afgørelser
Original principafgørelse:
Ankestyrelsens principafgørelse B-1-00 på retsinformation.dk →