B-4-97

Ankestyrelsen fandt ikke, at kvinden var berettiget til særligt børnetilskud, jf. børnetilskudslovens § 4, stk. 3, nr. 2, hvorefter der kan ydes et særligt børnetilskud, når kun et af barnets forældre lever. Begrundelsen var, at der ikke forelå dokumentation eller konkrete oplysninger, der tydede på, at manden ikke længere levede. Ankestyrelsen lagde vægt på, at sidst man hørte om manden, var han ikke i nogen konkret livsfare. Det forhold, at der ikke var sikre forlydender om manden gennem 4 år, kunne ikke i sig selv begrunde en formodning for, at han var død. Ankestyrelsen bemærkede generelt, at man ved afgørelsen af sagen tog udgangspunkt i reglerne for afsigelse af dødsformodningsdom i lov om borteblevne § 6, samt den domspraksis, der er på området. Herefter kan der afsiges dødsformodningsdom 1 år efter, at man sidst hørte fra en forsvunden, hvis pågældende dengang befandt sig i en konkret livsfare. Der skal således være en stærk formodning for, at pågældende er død på et bestemt sted, på en bestemt måde og på et bestemt ca. tidspunkt. Hvis der ikke er en konkret formodning for, at den forsvundne er død, kan der efter 10 år afsiges dødsformodningsdom på baggrund af den lange periode, hvor man ikke har hørt fra pågældende. Da manden således måtte anses for at være i live, tiltrådte Ankestyrelsen ankenævnets afgørelse.