B-1-96
Officiel principafgørelse
Et barn, der havde ophold på observationsskole, blev ikke anset for forsørget af offentlige midler, og moderen havde derfor ret til børnefamilieydelse samt ordinært og særligt børnetilskud. Ankestyrelsen foretog en konkret vurdering af forholdet mell...
Sagsoplysninger
Efter at et barn var blevet optaget på observationsskole pr. 1. august 1994, inddrog kommunen børnefamilieydelse samt ordinært og særligt børnetilskud for oktober kvartal 1994, idet barnet blev anset for forsørget af offentlige midler.
Ankenævnet tiltrådte kommunens afgørelse om, at moderen ikke havde ret til ydelserne, da barnet var offentligt forsørget, herunder også under ferieperioder i hjemmet. Nævnet hjemviste samtidig sagen til kommunen, for så vidt angik spørgsmålet om, hvorvidt moderen havde behov for, at der blev ydet tilskud til dækning af udgifter i forbindelse med barnets ophold på skolen. Moderen anførte i sin klage, at hun fortsat skulle dække udgifter til tøj, lommepenge, legetøj osv. samt udgifter til kost og logi i weekender og i ferier. Hun havde udgift til at opretholde hjemmet, hvor sønnen opholdt sig fra fredag aften til mandag morgen. Som følge af de mistede børneydelser havde hun en reduktion i økonomien på 2.000 kr. i kvartalet samt en række ekstraudgifter i forbindelse med barnets ophold på skolen.
Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, hvorvidt barnet var offentligt forsørget under opholdet på observationsskole, når det offentlige havde udgifter til kost og logi i 5 dage om ugen, mens moderen fortsat afholdt de øvrige udgifter til barnets forsørgelse.
Lovhenvisninger
Lov om en børnefamilieydelse - lovbekendtgørelse nr. 791 af 1. oktober 1995 - § 2, stk. 1, nr. 4
Lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag - lovbekendtgørelse nr. 707 af 25. august 1995 - § 5, stk. 1, nr. 4
Relaterede afgørelser
Har du spørgsmål?
Spørg Regelrytter AI chat for dybere forklaringer og kontekst om denne principafgørelse.