A-8-07
Resume
Der var ikke ret til hjælp efter aktivlovens § 81 til dækning af udgifter til advokatsalær. Begrundelsen for afgørelsen var, at aktivlovens regel om enkeltudgifter ikke havde til formål at supplere de særlige ordninger om retshjælp, fri proces m.v., ...
Lovgrundlag
- Lov om aktiv socialpolitik - lovbekendtgørelse nr. 1009 af 24. oktober 2005 - § 81
Sagsfremstilling
Det fremgik af sagen, at en kvinde ansøgte om enkeltydelser til dækning af en regning på 46.700 DKK for afholdte advokatudgifter. Hun ønskede endvidere kommende udgifter dækket. Af ansøgningen fremgik hendes indtægter og udgifter.
Det fremgik endvidere, at hendes tidligere mand i 2003 anlagde retssag ved en tyrkisk domstol om skilsmisse, forældremyndighed over 2 fællesbørn, bodeling og et erstatningskrav. Udgifterne til advokaten for perioden september 2003 til maj 2005 beløb sig til 46.700 DKK. Parret var skilt i Danmark, og hun havde forældremyndigheden over børnene. Hendes tidligere mand havde ikke ret til samvær med børnene. Hun havde afholdt udgiften til advokat ved at låne hos familie og venner.
Kommunen fandt ikke, at hun havde ret til hjælp til dækning af advokatudgifter.
Det sociale nævn fandt ligeledes ikke, at hun var berettiget til hjælp efter aktivlovens § 81.
Nævnet havde begrundet afgørelsen med, at hendes deltagelse i den tyrkiske retssag ikke var nødvendig, og at der derfor var tale om en selvvalgt situation.
I klage anførte hendes advokat, at der ikke var tale om en selvvalgt situation, hvilket bl.a. var begrundet i, at hun ikke havde mulighed for at fraskrive sig sit eller børnenes statsborgerskab. Derfor ville hun være bundet af en tyrkisk dom.
Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, hvorvidt aktivlovens § 81 måtte antages at kunne supplere mulighederne for hjælp til dækning af advokatsalærer i anden lovgivning. Såfremt der kunne ydes hjælp efter § 81 til dækning af advokatsalærer, ville Ankestyrelsen behandle sagen til afklaring af, hvorvidt aktivlovens § 5 medførte, at der ikke kunne ydes hjælp til advokatsalærer, når retssagen foregik i udlandet.
Afgørelse
Nøgleord
Relaterede afgørelser
Original principafgørelse:
Ankestyrelsens principafgørelse A-8-07 på retsinformation.dk →