A-7-08

J.nr.: 2000203-07

Resume

Hjælp til enkeltydelser skulle ikke tilbagebetales for en periode, hvor modtageren ikke havde henledt kommunens opmærksomhed på, at han havde indtægter fra et fleksjob. Det kunne ikke med den nødvendige sikkerhed afgøres, at modtageren havde tilsides...

Lovgrundlag

Lov om aktiv socialpolitik - lovbekendtgørelse nr. 1460 af 12. december 2007 - § 91, nr. 2

Sagsfremstilling

En mand blev visiteret til fleksjob fra den 1. november 2003 og overgik i den forbindelse fra sygedagpenge til ledighedsydelse.

I september 2004 traf det sociale nævn afgørelse om, at han fra januar 2004 havde ret til økonomisk hjælp til medicin og samværsudgifter, da han efter overgangen til ledighedsydelse ikke selv havde råd til at afholde udgifterne.

Nævnet anførte i sin afgørelse, at manden kun havde ret til ydelserne, så længe han opfyldte de økonomiske betingelser herfor. Retten til ydelser kunne derfor ophøre, hvis han fik indtægter, fx fra et fleksjob.

Manden begyndte i fleksjob i februar 2005.

I oktober samme år bad kommunen ham gennemlæse, underskrive og tilbagesende en erklæring om oplysningspligt, herunder om ændringer i hans arbejds- og indtægtsforhold. Manden oplyste i den forbindelse ikke, at han havde indtægter fra sit fleksjob.

På et tilsvarende skema i efteråret 2006 oplyste han, at han stadig havde sit fleksjob.

Kommunen traf herefter afgørelse om, at han skulle tilbagebetale de ydelser, han havde modtaget, siden han påbegyndte fleksjobbet. Begrundelsen var, at han ikke havde givet oplysning om sin arbejdsindtægt og derfor havde modtaget ydelserne med urette, jf. aktivlovens § 91.

Kommunens afgørelse blev anket med henvisning til, at kommunen var bekendt med, at han var i fleksjob, da dette var bevilget af kommunen.

Det sociale nævn tiltrådte kommunens afgørelse.

Nævnets afgørelse var begrundet med, at manden havde tilsidesat sin oplysningspligt mod bedre vidende. Nævnet lagde vægt på, at han ikke havde oplyst sagsbehandleren i den afdeling, der administrerede enkeltydelser om, at han havde fået et fleksjob.

Nævnet lagde endvidere vægt på, at manden ikke havde givet oplysning om sin lønindtægt i det oplysningsskema, han havde sendt til kommunen i november 2005.

Nævnet lagde endelig vægt på, at det sociale nævn i sin afgørelse i september 2004 havde vejledt ham om, at det var et krav for at få tilskud, at han til stadighed opfyldte de økonomiske betingelser.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, om det havde betydning for en persons pligt til at give oplysninger om arbejdsindtægter, at indtægterne hidrørte fra et fleksjob, som kommunen havde medvirket til at etablere.

Afgørelse

Manden skulle ikke tilbagebetale den hjælp til enkeltudgifter, han havde modtaget fra februar 2005 til november 2006. Begrundelsen var, at det ikke med den nødvendige sikkerhed kunne afgøres, at han havde tilsidesat sin oplysningspligt, og at han havde modtaget tilskud med urette mod bedre vidende. Ankestyrelsen lagde vægt på, at han ikke tilstrækkeligt tydeligt var blevet orienteret om, hvornår og til hvem han havde pligt til at give oplysning om, at han havde påbegyndt et fleksjob, og at der ikke sås at være dokumentation for, at beløbet var modtaget mod bedre vidende. Ankestyrelsen var ikke enig i, at manden ved nævnets omfattende afgørelse fra september 2004 med tilstrækkelig tydelighed var blevet orienteret om sin oplysningspligt, således at han ved påbegyndelsen af fleksjob i februar 2005 burde være opmærksom på, at han skulle oplyse kommunen herom. Ankestyrelsen fandt endvidere ikke, at der kunne tages væsentligt hensyn til, at manden ikke ved besvarelsen af kommunens skema i efteråret 2005 oplyste, at han havde haft et fleksjob fra februar 2005. Der blev herved lagt vægt på, at det fremgik af skemaet, at der skulle gives oplysninger om ændrede forhold, der kunne have betydning for hjælpen, men ikke i forhold til hvad. Det var herved ikke blevet tilkendegivet tilstrækkeligt for manden, at han skulle give oplysninger om indtægter fra et fleksjob, som kommunen havde medvirket til at skaffe ham 8 måneder tidligere og løbende udbetalte tilskud til. Under disse omstændigheder fandt Ankestyrelsen derfor, at kommunen var nærmest til at bære risikoen for, at manden uberettiget fik udbetalt for meget i hjælp. Ankestyrelsen ændrede således det sociale nævns afgørelse.

Nøgleord

Indtægt fra fleksjobTilbagebetalingMod bedre videndeTilsidesættelse af oplysningspligt

Relaterede afgørelser

A-35-04

Salg af et formuegode i form af bil kunne ikke betragtes som en indtægt i aktivlovens forstand, men skulle anses for at være formue med mindre kontanthjælpsmodtagerens fortjeneste ved salget af skattevæsenet blev betragtet som en indtægt ved selvstæn...

O-28-98

En kommunes afslag på hjælp til anskaffelse af skurvogn og tilbud om sædvanlig bolig havde ikke været åbenbart urimeligt. Et tilbud om almindelig bolig ville kun undtagelsesvis, når der forelå særlige omstændigheder kunne anses for åbenbart urimeligt...

149-12

En borger, der har formue i aktivlovens forstand, kan ikke få hjælp i form af kontanthjælp. Det afhænger af en konkret vurdering i det enkelte tilfælde, hvad der er formue. Gevinster af en vis størrelse anses som formue. Retten til kontanthjælp kan d...

Original principafgørelse:

Ankestyrelsens principafgørelse A-7-08 på retsinformation.dk →