Aktivloven
2012

149-12

J.nr.: 2000204-12

Resume

En borger, der har formue i aktivlovens forstand, kan ikke få hjælp i form af kontanthjælp. Det afhænger af en konkret vurdering i det enkelte tilfælde, hvad der er formue. Gevinster af en vis størrelse anses som formue. Retten til kontanthjælp kan d...

Lovgrundlag

  • Lov om aktiv socialpolitik - lovbekendtgørelse nr. 190 af 24. februar 2012 - § 14 og § 91

Sagsfremstilling

Vi har afgjort sagen på grundlag af:

• De oplysninger, som forelå da Beskæftigelsesankenævnet i Statsforvaltningen YY traf afgørelse i sagen.

• Beskæftigelsesankenævnets afgørelse af 16. marts 2012.

• Klagen til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg af 11. april 2012 fra A Kommune.

• Beskæftigelsesankenævnets genvurdering.

Afgørelse

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg har i møde truffet afgørelse i jeres sag om hvilke formelle og faktiske forhold, der er afgørende ved afgørelsen om ejerforhold til gevinster, som kan få betydning for NN ret til kontanthjælp. Resultatet er • NN er den retmæssige ejer af gevinsterne vundet den 27. august 2011 i X-indsamlingen. • NN har derfor ikke haft ret til kontanthjælp i en periode, hvor hun kunne leve af sin formue. Det betyder, at NN har modtaget kontanthjælp uberettiget. Da hun ikke har opfyldt sin oplysningspligt, skal hun tilbagebetale kontanthjælp, som er udbetalt i den periode, hvor hun kunne have brugt sin formue til forsørgelse. • Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg har ikke taget stilling til formuens størrelse eller længden af periode, hvor NN kunne være forsørget af formuen. Afgørelsen heraf afhænger af en konkret vurdering, som kommunen må foretage. Vi ændrer således afgørelsen fra Beskæftigelsesankenævnet i Statsforvaltningen YY. A Kommune vil kontakte NN. Der var enighed på mødet. På de næste sider kan I læse om begrundelse, retsregler med videre.

Nøgleord

BevisvurderingKontanthjælpEjerforholdFormueGevinster