A-35-04
Resume
Salg af et formuegode i form af bil kunne ikke betragtes som en indtægt i aktivlovens forstand, men skulle anses for at være formue med mindre kontanthjælpsmodtagerens fortjeneste ved salget af skattevæsenet blev betragtet som en indtægt ved selvstæn...
Lovgrundlag
- Lov om aktiv socialpolitik - lovbekendtgørelse 709 af 13. august 2003 - § 14, § 30, § 31 og § 91, nr. 1
Sagsfremstilling
En kommunens traf afgørelse om tilbagebetaling af uretmæssig modtaget kontanthjælp, fordi kommunen vurderede, at kontanthjælpsmodtageren havde tilsidesat sin oplysningspligt ved ikke at oplyse kommunen om køb og salg af biler.
Kommune vurderede, at han havde haft indkomst til disposition i en kontanthjælpsperiode, og at indkomsten derfor skulle modregnes i kontanthjælpen i perioder, hvor biler var afgangsført, da indtægt fra salg af bil skulle modregnes i den efterfølgende måneds ydelse.
Det sociale nævn tiltrådte kommunens afgørelse.
Nævnet fandt, at kommunens krav om tilbagebetaling af kontanthjælpen var berettiget, jf. lov om aktiv socialpolitik §§ 30-31 og § 91, nr. 1.
Da der hos Told & Skat i en periode var registreret tilgang og afgang af biler i hans navn, fandt nævnet, at han havde haft indtægter, samtidig med han modtog kontanthjælp, og at han derfor havde modtaget en del af kontanthjælpen uberettiget.
Da han efter nævnets opfattelse var behørig orienteret om sin oplysningspligt, fandt nævnet, at han mod bedre vidende havde undladt at give kommunen oplysninger om salget af bilerne, og at han derved ikke havde opfyldt sin oplysningspligt.
I forbindelse med klagen over afgørelsen bad Ankestyrelsen nævnet om en uddybende begrundelse for, at salget af bilerne blev betragtet som en indkomst i aktivlovens forstand.
Samtidig bad Ankestyrelsen nævnet oplyse, at han var blevet beskattet som følge af salget.
Nævnet oplyste, at der ikke forelå oplysninger om den præcise beskatning.
Da der imidlertid var tale om køb og salg af et betydeligt antal biler, fandt nævnet grundlag for i hans sag at anse den opnåede indtjening som en indtægt i aktivlovens forstand.
Nævnet mente derfor, at indtægten skulle have været fradraget kontanthjælpen, hvorfor kommunens tilbagebetalingskrav var berettiget.
Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, om realisering af et formuegode kunne påvirke udbetaling af kontanthjælpen.
Afgørelse
Nøgleord
Relaterede afgørelser
Original principafgørelse:
Ankestyrelsens principafgørelse A-35-04 på retsinformation.dk →