A-27-08

En borger modtog kontanthjælp efter aktivlovens § 25 og var omfattet af målgruppen i beskæftigelsesindsatsloven § 2, nr. 2, vedrørende personer, der modtager kontanthjælp eller starthjælp efter lov om aktiv socialpolitik alene på grund af ledighed.

Hun havde barns første sygedag den 7. september 2007 (en fredag). Den 9. september kontaktede hun arbejdsgiver/tilbudsstedet og oplyste, at barnet fortsat var sygt. Hun havde således fravær ud over barns første sygedag i perioden 10. - 12. september 2007.

Kommunen traf afgørelse om, at hjælpen blev nedsat for de tre dage, idet kommunen vurderede, at borgeren var udeblevet fra sit tilbud uden rimelig grund.

Beskæftigelsesankenævnet ophævede kommunens afgørelse. Det betød, at kommunen ikke havde været berettiget til at nedsætte kontanthjælpen for perioden 10. -12. september 2007, og at kommunen skulle efterbetale det beløb, hjælpen blev nedsat med for den periode.

Nævnet fandt, at udeblivelse på grund af barns sygdom efter en konkret vurdering kunne anses for en rimelig grund til udeblivelse, også ud over barnets første sygedag.

Nævnet henviste til aktivlovens § 13, stk. 4, nr. 5, hvor en kontanthjælpsmodtager ikke havde pligt til at udnytte sine arbejdsmuligheder, hvis pågældende var nødt til at passe sine børn, og der ikke kunne anvises anden pasningsmulighed.

Nævnet lagde endvidere vægt på, at borgeren den 9. september 2007 kontaktede tilbudsstedet og oplyste, at hendes barn fortsat var sygt.

Kommunen klagede over nævnets afgørelse.

I klagen til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg blev det anført, at kommunen mente, at § 13, stk. 4, nr. 5, burde fortolkes i overensstemmelse med arbejdsmarkedets regler således, at såfremt den manglende pasningsmulighed hang sammen med (almindelig) sygdom hos barnet, burde der ikke fritages for fremmøde i aktivering.

Sagen blev behandlet i principielt møde for at afklare, om udeblivelse fra tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, ud over barnets første sygedag, var omfattet af bestemmelsen i § 13, stk. 4, nr. 5, i lov om aktiv socialpolitik.