Planloven § 4a

Erhvervsministeren kan efter ansøgning fra kommunalbestyrelser meddele mellem 0 og 15 tilladelser, jf. dog stk. 7, 3. pkt., til planlægning og meddelelse af landzonetilladelser til innovative og miljømæssigt bæredygtige turismeprojekter uanset § 5 b, stk. 1, nr. 1, 3 og 4, og § 35, stk. 3, hvis

1) projekterne har et væsentligt potentiale til at skabe vækst og udvikling i kyst- og naturturismen og øget tiltrækning af turister samt via nyskabende elementer er særegne, så de kan bidrage til udviklingen af turisme i Danmark,

2) etableringen af de konkrete projekter sker i tilknytning til øvrige turismemæssige aktiviteter og er i overensstemmelse med de sammenhængende turistpolitiske overvejelser i kommunalbestyrelsens planlægning for turisme samt kommunalbestyrelsens planstrategi,

3) projekterne indpasses arkitektonisk og opføres under særlig hensyntagen til den omkringliggende natur og landskabet og

4) projekterne indeholder tiltag, som bidrager positivt til den omkringliggende natur og også gerne til gode naturoplevelser.

Stk. 2. Erhvervsministeren kan meddele tilladelse efter stk. 1 til projekter indeholdende nye sommerhusområder, når det nye sommerhusområde er en fysisk integreret del af et nyt feriecenter med fælles faciliteter af en væsentlig størrelse. Der kan ikke meddeles tilladelse efter stk. 1 til etablering af sommerhuse beliggende på arealer omfattet af klitfredning eller strandbeskyttelse, jf. naturbeskyttelseslovens §§ 8 og 15.

Stk. 3. Erhvervsministeren kan ved meddelelse af tilladelse efter stk. 1 til projekter i landzone lægge særlig vægt på hensynet til udvikling af kyst- og naturturismen.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsens afgørelser efter § 35, stk. 1, til projekter tilladt efter stk. 1 kan påklages til Planklagenævnet efter kapitel 14, for så vidt angår retlige spørgsmål.

Stk. 5. Kommunalbestyrelsen skal ved udarbejdelse af forslag til et projekt, der ligger inden for afgrænsningen af en nationalpark, høre nationalparkfonden for at sikre, at projektet understøtter nationalparkens formål, og at dette fremgår af kommunalbestyrelsens ansøgning.

Stk. 6. En nationalparkfond kan ikke fremsætte indsigelse mod et planforslag fremsat af en kommunalbestyrelse på baggrund af en tilladelse efter stk. 1, jf. § 29 c.

Stk. 7. Tilladelser til projekter efter § 5, som ikke kan realiseres eller bortfalder efter § 5, stk. 3, kan udbydes til kommunalbestyrelser i en ny ansøgningsrunde efter denne bestemmelse. Erhvervsministeren kan meddele tilladelse til ansøgninger omfattet af 1. pkt. efter denne bestemmelse. Disse tilladelser indgår ikke i antallet af potentielle nye tilladelser efter stk. 1.

Stk. 8. Meddelt tilladelse efter stk. 1, vedtagne lokalplaner og meddelt landzonetilladelse på baggrund af erhvervsministerens tilladelse efter stk. 1 bortfalder, 5 år efter at erhvervsministerens tilladelse er meddelt, hvis projektet ikke er påbegyndt på dette tidspunkt. Erhvervsministeren kan inden udløbet af fristen forlænge denne med op til 2 år.

Stk. 9. Erhvervsministeren kan inden udløbet af de fastsatte frister, jf. stk. 8, godkende mindre ændringer af projekter, der er tilladt efter stk. 1.

Stk. 10. Erhvervsministeren kan fastsætte regler om ansøgning, offentliggørelse af kommunalbestyrelsens ansøgning, evaluering og indberetning af projekter omfattet af stk. 1.

§ 4a åbner en særlig mulighed for, at kommuner kan søge om tilladelse til innovative og miljømæssigt bæredygtige turismeprojekter i landzoner. Til forskel fra de meget restriktive regler for udvikling i det åbne land, herunder kystnærhedszonen, giver bestemmelsen ministeren frihed til at dispensere fra nøgleparagraffer, der ellers begrænser ny bebyggelse, arealudlæg og landzonetilladelser til bl.a. sommerhuse, feriecentre og turistaktiviteter. Det sker dog kun, hvis projekterne både er nyskabende, markant fremmer den lokale turisme og vækst, indpasses nænsomt i naturen og aktivt bidrager positivt til omgivelserne, også naturmæssigt. Der gives maksimalt 15 tilladelser, hvilket sikrer, at der kun kan udvælges de absolut mest kvalificerede projekter. Grundidéen er at skabe vækst i kyst- og naturturismen uden at undergrave de nationale beskyttelseshensyn. Bestemmelsen kom til som en måde at styre de store ambitioner om turismeudvikling, hvor den politiske debat har balanceret mellem behovet for lokale jobs og frygten for forarmelse af den danske kystnatur. Kommunalbestyrelsen skal bl.a. dokumentere, at projektet er forankret i kommunens overordnede turiststrategi og planlægning, og der er indbygget sikkerhedsventiler, fx høring af nationalparkfond, krav om arkitektonisk tilpasning og bortfaldsfrister for ubrugte tilladelser. Det betyder, at kun de mest visionære – og ansvarligt planlagte – projekter har en reel chance for at få grønt lys.

Eksempler

• Bæredygtigt feriecenter i kystnær natur

  En kommune får ministerens tilladelse til at udvikle et større feriecenter med grønne tage, eget naturplejeprogram og adgang til lokale vandrestier, på trods af normalt forbud mod nyopførelse i kystnærhedszonen.

• Innovativ shelterskov med naturformidling

  Noget så utraditionelt som en øko-lodge i en tidligere ager, kombineret med formidling om biodiversitet, tildeles tilladelse, fordi projektet både er nytænkende og har stærke lokale effekter for natur og turisme.

• •Mange tror, at § 4a giver frit spil til turismebyggeri i kystnaturen – det er forkert.
• •Det er en udbredt misforståelse, at alle ansøgninger automatisk godkendes, men kun de mest bæredygtige, innovative projekter kan komme i betragtning.

• § 4

  § 4 handler om forsøgsprojekter og ministerens beføjelser til at fravige planlovens almindelige regler, hvilket ligner formålet med § 4a, men med fokus på forsøg.

• § 5

  § 5 åbner for lignende undtagelser, men for et mindre antal og uden samme krav til innovation og bæredygtighed.

• § 5b

  Denne paragraf fastsætter de almindelige forbud mod nye sommerhuse og udvikling i kystnærhedszonen, som § 4a kan dispensere fra.

• § 35

  § 35 er den generelle bestemmelse om landzonetilladelser, som § 4a kan tilsidesætte for visse projekter.