Erstatningsansvarsloven § 17

Ydelser i henhold til den sociale lovgivning, herunder dagpenge, sygehjælp, pension efter den sociale pensionslovgivning og ydelser i henhold til lov om arbejdsskadeforsikring1), som tilkommer en skadelidt eller efterlevende, kan ikke danne grundlag for regreskrav mod den erstatningsansvarlige. Det samme gælder pensionsydelser, der udbetales af stat, kommune eller i henhold til anden pensionsordning, samt forsikringsydelser uanset forsikringens karakter, jf. § 22, stk. 2. Sygedagpengeydelser efter sygedagpengeloven kan dog danne grundlag for regreskrav mod den erstatningsansvarlige i medfør af sygedagpengelovens § 78, stk. 1.

Stk. 2. En arbejdsgiver, der har udbetalt dagpenge eller sygeløn til en skadelidt eller har udbetalt dertil knyttede ydelser, kan gøre regres mod den erstatningsansvarlige i det omfang, arbejdsgiveren har lidt et tab.

§ 17 afskærer som udgangspunkt det offentlige og forsikringsenheder fra at føre regressager mod skadevolderen ved personskade. Med andre ord: Hvis nogen får udbetalt f.eks. sygehjælp, pension eller ydelser fra arbejdsskadeforsikringen, kan kommunen eller staten ikke efterfølgende kræve penge tilbage af den person, som har forvoldt skaden. Dermed bærer samfundet eller forsikringsselskabet risikoen for udbetalte beløb, ikke skadevolderen. Dette bidrager til forudsigelighed for både skadelidte og ansvarlige og forhindrer dublerede krav mod skadevolder. En vigtig undtagelse er, at sygedagpenge udbetalt efter sygedagpengeloven stadig kan inddrives hos skadevolderen, udelukkende i medfør af sygedagpengelovens § 78, stk. 1. Historisk set blev regressager brugt mere aktivt, men nutidens danske model prioriterer enkelhed og sikring af social tryghed over offentlige regresmuligheder. Desuden kan arbejdsgivere, der har haft tab grundet udbetaling af dagpenge eller sygeløn, dog stadig søge regres. Den overordnede funktion er at beskytte skadelidte mod uoverskuelige dobbelte krav og sikre nem adgang til velfærdsydelser uden frygt for komplicerede erstatningssager i anden række.

Eksempler

• Ingen regres for førtidspension

  En person får førtidspension efter en trafikulykke. Kommunen kan ikke kræve disse penge tilbage fra den skyldige bilist.

• Sygedagpenge med regres

  En ansat får sygedagpenge efter en arbejdsulykke, og kommunen opkræver beløbet af skadevolderen, fordi sygedagpengeloven tillader det.

• Forsikringsselskab kan ikke kræve regres

  En skadelidt får udbetalt ulykkesforsikring efter et fald. Selskabet kan ikke kræve pengene tilbage fra den ansvarlige for ulykken.

• •Mange tror, at alle offentlige ydelser kan kræves tilbage fra skadevolderen.
• •Nogle tror, at enhver forsikring dækker skadevolderens forpligtelse, men regres er udelukket.
• •Nogle antager, at der aldrig kan føres regres, selv for sygedagpenge – men der er særregler.

• § 22

  Regulerer forsikringsselskabers adgang til regres, og fastslår fravær af regres for personforsikringer.

• § 2

  Omtaler fradrag af ydelser i erstatning men ikke regres; bidrager til forståelsen af sammenhængen.