Bekendtgørelse om betingelser for ledsageordningerne efter barnets lov og lov om social service § 6

Lovtekst – § 6

Kilde: www.retsinformation.dk

LOV nr 1468 af 7.12.2023

Personer, der modtager ledsagelse, kan efter aftale med kommunalbestyrelsen opspare timer inden for en periode på 6 måneder. Der kan dermed være op til 90 timer til rådighed inden for en enkelt måned.

Stk. 2. Personer, der modtager ledsagelse, kan efter aftale med kommunalbestyrelsen opspare den kontante ydelse, jf. § 2, stk. 2, inden for en periode på 6 måneder.

Stk. 3. Ledsageordningen og en eventuel aftale om opsparing, jf. stk. 1 og 2, må tilrettelægges, så ønskerne hos de personer, der modtager ledsagelse, i videst muligt omfang kan imødekommes, men samtidig således, at ordningen bliver mulig at administrere for kommunen.

Stk. 4. Forbrug af ledsagetimer svarer til den tid, der medgår til den enkelte ledsageopgave. Ledsagerens befordringstid mellem de enkelte opgaver medregnes ikke.

Stk. 5. Ved ledsagelse på rejser udover lokalområdet beregnes hjemrejse og/eller nødvendige ventetider eller eventuel overnatning for ledsageren som forbrug af ledsagetimer. De beregnede ledsagetimer kan dog ikke overstige det tilsvarende antal fulde løntimer.

Stil et spørgsmål om denne lov

Hej! Jeg kan hjælpe dig med at forstå "§ 6". Stil mig et spørgsmål, eller prøv et af forslagene. Hele lovteksten er inkluderet i min viden.

Foreslåede spørgsmål
Hvad er hovedformålet?
Giv et eksempel