Bekendtgørelse om betingelser for ledsageordningerne efter barnets lov og lov om social service § 2

Lovtekst – § 2

Kilde: www.retsinformation.dk

LOV nr 1468 af 7.12.2023

En person, som er berettiget til ledsagelse, jf. § 1, stk. 1 eller stk. 2, har ret til selv at udpege en person til at udføre opgaven. Kommunalbestyrelsen skal godkende og ansætte den udpegede person.

Stk. 2. Efter § 97 i lov om social service kan kommunalbestyrelsen beslutte at tilbyde personer mellem 18 år og folkepensionsalderen, der opfylder betingelserne i § 1, stk. 1, nr. 2, at få ydelsen udbetalt som et kontant tilskud til ledsager, som de pågældende selv ansætter. Dette gælder også for personer, der bevarer retten til ledsagelse efter overgang til folkepension. Det er frivilligt for den berettigede at benytte tilbuddet.

Stk. 3. Udbetaling af et kontant tilskud til ledsagelse, jf. stk. 2, forudsætter, at brugeren selv er i stand til at administrere ledsageordningen, herunder at ansætte ledsagerne og være ansvarlig for tilrettelæggelse af ordningen. Brugeren kan dog aftale med kommunalbestyrelsen, at kommunalbestyrelsen efter anvisning fra brugeren og med accept fra ledsageren udbetaler løn direkte til ledsageren og forestår skattetræk m.v.

Stk. 4. Der kan normalt ikke ske ansættelse af personer med en meget tæt tilknytning til den, der er berettiget til ledsagelse efter § 1, stk. 1 eller 2.

Stil et spørgsmål om denne lov

Hej! Jeg kan hjælpe dig med at forstå "§ 2". Stil mig et spørgsmål, eller prøv et af forslagene. Hele lovteksten er inkluderet i min viden.

Foreslåede spørgsmål
Hvad er hovedformålet?
Giv et eksempel