Barnets lov § 202

Staten refunderer kommunernes udgifter til ydelser efter denne lov, når udgiften er omfattet af EU-rettens regler om mellemstatslig refusion. Kommunen anmelder krav om refusion til staten, som modtager den anmeldte refusion fra debitorstatens sociale sikringsmyndigheder.

Stk. 2. Sundheds- og indenrigsministeren fastsætter efter forhandling med social- og boligministeren regler om den nationale administrative gennemførelse af mellemstatslig refusion i henhold til EU-retten.

§ 202 fastlægger, at staten skal refundere kommunernes udgifter til ydelser efter denne lov, men kun når udgifterne er omfattet af EU-rettens regler om mellemstatslig refusion. Det betyder, at hvis en kommune yder hjælp til en borger, der har ret til sociale ydelser pga. EU's forordninger om social sikring på tværs af medlemslande, så bliver udgiften sendt til staten, som håndterer det formelle krav om refusion over for den relevante myndighed i det andet EU-land. Paragraffen sikrer dermed, at danske kommuner ikke lider tab, når de yder sociale ydelser, som egentlig skal finansieres fra et andet EU-land. Det nationale lovgivningsarbejde om social sikring har altid måttet rette sig ind efter EU-forordninger, fordi arbejdstagere og andre EU-borgere har ret til beskyttelse og ydelser på tværs af medlemslande. § 202 er praktisk central for kommunernes administration, fordi den tydeliggør, hvordan internationale socialrettige forpligtelser mellem flere stater økonomisk håndteres på danske hænder.

Eksempler

• Social ydelse til EU-borger i Danmark

  En familie fra Tyskland bor midlertidigt i Danmark og får støtte til et barn med handicap. Fordi familien stadig er socialt sikret i Tyskland efter EU-forordninger, refunderer staten udgiften og indhenter refusion fra de tyske myndigheder.

• Dansk barn med forældre udstationeret i andet EU-land

  En dansk kommune udbetaler støtte til et barn, hvis forældre arbejder i Sverige men bor i Danmark. Kommunen anmelder refusionen til staten, der søger beløbet fra Sverige, hvis svensk myndighed formelt skal dække udgiften.

• •Mange tror, at staten altid refunderer alle kommunale udgifter efter loven – det gælder kun under bestemte EU-betingelser.
• •Nogle tror, at kommunen selv skal opkræve pengene fra andre EU-lande. Det er statens ansvar.

• § 199

  Også en refusionsbestemmelse, men omfatter statslig refusion af særlige udgifter uden EU-forudsætning.

• § 198

  Handler om statsrefusion ved meget høje udgifter, men uden internationalt element.