§ 198. Barnets lov
Lovtekst · Kilde: www.retsinformation.dk · LOV nr 282
§ 198 fastsætter en trappemodel for statslig refusion til kommuner, når de årlige udgifter til hjælp og støtte til børn og unge overstiger visse tærskler.
I de tilfælde, hvor udgifterne til hjælp og støtte efter loven i en konkret sag overstiger 860.000 kr. årligt (2022-niveau), refunderer staten 25 pct. af den del af kommunens udgifter, som ligger over dette beløb. For den del af udgifterne, der overstiger 1.680.000 kr. årligt (2022-niveau), udgør statsrefusionen 50 pct. For den del af udgifterne, der overstiger 2.120.000 kr. årligt (2022-niveau), udgør statsrefusionen 75 pct. I udgifterne efter 1.-3. pkt. indgår også kommunens udgifter til foranstaltninger efter § 13, stk. 1, nr. 3-9, og §§ 14-17 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet.
Stk. 2. Tilhører børn og unge samme husstand, finder stk. 1 tilsvarende anvendelse for kommunens samlede udgifter til hjælp og støtte efter denne lov.
Stk. 3. Kommunens udgifter til hjælp og støtte efter denne lov indgår dog ikke i udgifterne efter stk. 1, 1.-3. pkt., og stk. 2, hvis kommunen har anmodet om refusion for udgifterne efter § 176 i lov om social service.
Stk. 4. Social- og boligministeren kan fastsætte nærmere regler om statsrefusion efter stk. 1-3.
Kort sagt
§ 198 fastsætter en trappemodel for statslig refusion til kommuner, når de årlige udgifter til hjælp og støtte til børn og unge overstiger visse tærskler. Formålet er at aflaste kommunerne økonomisk v...
Eksempler
Støtte til barn med svær handicap
Kommunen har udgifter på over 2 millioner kr. årligt til specialiseret plejefamilie, terapi og hjælpemidler til et barn med betydelig og varigt nedsat funktionsevne. Statsrefusionen dækker 75 pct. af udgifterne over 2.120.000 kr., hvilket mindsker kommunens nettoomkostninger betydeligt.
Forebyggende indsatser ved komplicerede familierelationer
Ved hjælp til familie med flere børn og komplekse sociale problemer overstiger de samlede udgifter 860.000 kr. Kommunen modtager 25 pct. refusion for udgifter over denne grænse, hvilket understøtter langvarige helhedsorienterede indsatser.
Kommunens udgift ved ungdomskriminalitet
Kommunale udgifter til ungdomsforanstaltninger efter lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, i kombination med barnets lov, tæller med i samlet udgiftsberegning, hvilket kan føre til øget statsrefusion, især ved langvarige anbringelser og specialiserede tilbud.
Almindelige misforståelser
- •Refusionsgrænserne betyder, at kommunerne kun får refunderet udgifter over tærsklerne, men ikke hele udgiften.
- •At refusionen automatisk udløser fuld dækning for de høje udgifter – i virkeligheden kun en procentdel efter de angivne satser.
- •At hver sag refunderes separat uden sammenlægning af udgifter i samme husstand, hvilket loven netop modvirker.
Almindelige spørgsmål
Hvordan beregnes refusionen efter § 198?
Refusion beregnes trinvist: 25 pct. af udgifter over 860.000 kr., 50 pct. over 1.680.000 kr., og 75 pct. over 2.120.000 kr. (2022-niveau), inklusiv visse foranstaltninger efter kapitel 13-17 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet.
Gælder refusionsordningen også ved udgifter til flere børn i samme familie?
Ja. Udgifter til børn og unge i samme husstand opgøres samlet og indgår i beregningen af refusionen, hvilket kan give kommunerne øget kompensation ved høje samlede udgifter.
Indgår kommunens udgifter til ungdomsforanstaltninger også i refusionen?
Ja, kommunens udgifter til foranstaltninger efter §§ 13 (stk. 1, nr. 3-9) og §§ 14-17 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet tæller med ved beregningen af refusion efter § 198.
Kan staten bestemme, hvordan kommunerne skal anvende refusionsmidlerne?
Nej, loven angiver kun refusionssatser, men aktiviteten styres af kommunernes egne beslutninger. Dog indgår regulering og dialog med statslige organer som Social- og Boligstyrelsen, jf. relaterede regler.
AI-forklaring genereret af gpt-4.1-mini
Har du spørgsmål?
Spørg Regelrytter AI chat for dybere forklaringer og kontekst om denne lov.
Foreslåede spørgsmål: