Barnets lov § 98
Billedgenerering afventer: Illustration of Danish child welfare case, depicting a social worker discussing with a child over 12 and their parents about changing foster care placement, Danish context.
§ 98 fastslår, at en kommunalbestyrelses beslutning om at ændre et anbringelsessted for et barn eller en ung, som allerede er anbragt uden for hjemmet, kræver samtykke fra både forældremyndighedsindehaveren og barnet/den unge, såfremt barnet eller den unge er fyldt 12 år.
Kilde: www.retsinformation.dk
LOV nr 282
Kommunalbestyrelsens afgørelse om ændring af anbringelsessted efter § 97, stk. 2, kræver samtykke fra forældremyndighedsindehaveren og barnet eller den unge, der er fyldt 12 år, jf. dog stk. 4.
1) Den seneste barnets plan, jf. § 91, eller ungeplan, jf. § 108.
2) Barnets eller den unges holdning til ændring af anbringelsesstedet, jf. § 5, stk. 3.
3) En beskrivelse af, hvorvidt supplerende støtte til barnet eller den unge, jf. § 32, stk. 1, nr. 8, under fortsat ophold på det aktuelle anbringelsessted kan imødekomme barnets eller den unges behov for støtte.
4) En beskrivelse af et nyt anbringelsessteds forventede egnethed til at imødekomme barnets eller den unges behov for støtte og for nære og stabile voksenrelationer.
5) En udtalelse fra det aktuelle anbringelsessted, jf. stk. 2.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal indhente en udtalelse fra det aktuelle anbringelsessted til belysning af sagen, inden der træffes afgørelse om ændring af anbringelsessted.
Stk. 3. Barnets plejefamilie, støtteperson eller venskabsfamilie kan anmode Ankestyrelsen om en vurdering af kommunalbestyrelsens afgørelse efter § 97, stk. 2, om ændring af anbringelsessted for et barn under 10 år.
Stk. 4. Kan samtykke til ændret anbringelsessted ikke opnås, træffes afgørelse om ændring af anbringelsessted af børne- og ungeudvalget, jf. dog § 24 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet. Ved afgørelsen skal børne- og ungeudvalget under hensyn til formålet med anbringelsen og barnets eller den unges behov for kontinuitet i opvæksten vurdere, om barnets eller den unges behov for støtte bedst imødekommes ved en ændring af anbringelsessted.
Stk. 5. Til brug for børne- og ungeudvalgets afgørelse om ændring af anbringelsessted, jf. stk. 4, skal kommunalbestyrelsen udarbejde en indstilling, der bl.a. skal indeholde følgende:
§ 98 fastslår, at en kommunalbestyrelses beslutning om at ændre et anbringelsessted for et barn eller en ung, som allerede er anbragt uden for hjemmet, kræver samtykke fra både forældremyndighedsindehaveren og barnet/den unge, såfremt barnet eller den unge er fyldt 12 år. Denne aldersgrænse anerkender en vis selvbestemmelsesret hos børn og unge i denne alder. Undtagelsen i stk. 4, selvom ikke gengivet her, kan tillade ændringer uden samtykke i særlige tilfælde, hvilket peger på en balance mellem respekt for barnets og familiens autonomi og statens pligt til at beskytte barnets tarv. Praktisk betyder det, at kommuner skal navigere i dialog og samtykke, før væsentlige ændringer, men det efterlader også plads til myndighedsindgreb i komplekse sager. Loven sikrer barnets ret til medbestemmelse, men kan samtidigt skabe proceduremæssige udfordringer i konfliktsituationer. Afgørelse om ændring er koblet tæt til barnets plan (§ 91) og børnefaglige undersøgelser (§ 20), hvilket understreger behovet for individtilpassede vurderinger. Ankestyrelsens principafgørelser, især C-48-00 og C-49-05, hvor der er fokus på hensyn til barnets trivsel, understøtter, at barnet/den unge vægtes højt i beslutninger vedrørende anbringelser. Lovens systematik følger et retssikkerhedsmæssigt spor med krav om dialog og gennemsigtighed over for barnet og forældrene, hvilket er ønskværdigt, men ofte byrdefuldt for kommunerne, der må balancere mellem individuelle hensyn og lovens rammer.
Eksempler
Skift af plejefamilie med barnets samtykke
En 13-årig anbragt i en plejefamilie skal skifte til en anden plejefamilie. Kommunalbestyrelsen kan først træffe afgørelse, når både plejebarnet og forældremyndighedsindehaveren har samtykket til skiftet, som krævet af § 98.
Ændring uden samtykke i særlige tilfælde
Hvis et barn under 12 år eller i særlige tilfælde uden samtykke fra enten barn eller forældre, jf. undtagelser i stk. 4, har behov for at flytte til et andet anbringelsessted, kan kommunen træffe sådan afgørelse, eksempelvis ved akut risiko for væsentlig skade.
Anbringelsesstedets vurdering indhentes før beslutning
Kommunalbestyrelsen indhenter udtalelse fra det nuværende anbringelsessted som led i sagsbehandlingen før ændring efter § 97, jf. § 98, for at sikre, at beslutningen baseres på opdateret viden om barnets trivsel.
- •At barnet altid kan bestemme alene fra det fyldte 12. år uden hensyn til forældres samtykke.
- •At kommunen kan ændre anbringelsessted uden samtykke, uden at opfylde de særlige betingelser i stk. 4.
- •At kommunalbestyrelsen ikke behøver at inddrage anbringelsesstedet i beslutningen om ændring.
Hvornår kan anbringelsessted ændres uden barnets eller forældres samtykke?
Selvom § 98 kræver samtykke, kan der i særlige tilfælde jf. stk. 4 foretages ændring uden samtykke, typisk ved alvorlig risiko for barnets sundhed eller udvikling. Disse undtagelser sikrer statens handlefrihed til at beskytte barnet.
Hvordan vurderes barnets mening ved ændringer efter § 98?
Barnets eller den unges holdning skal inddrages og vægtes efter paragrafens aldersgrænse (min. 12 år). Dette er i tråd med de grundlæggende principper i § 5 og understøttes af børnefaglige undersøgelser og barnets plan (§§ 20, 91).
Kan kommunen overskride barnets ønske om at blive i samme anbringelsessted?
Kommunen skal i udgangspunktet respektere barnets samtykke, men kan ved begrundet tvivl eller nødvendighed alligevel træffe afgørelse om ændring uden samtykke efter stk. 4 eller i forbindelse med børne- og ungeudvalgets beslutninger.
Hvilke aktører skal høres ved ændring af anbringelsessted?
Foruden barn/ung og forældremyndighedsindehaver skal kommunalbestyrelsen indhente udtalelse fra det nuværende anbringelsessted for belysning af sagen jf. § 98 stk. 2-3.
- Ankestyrelsens principafgørelse C-28-00GældendeÅr: 2000
Der kunne bevilges ortopædisk fodtøj til forskellige årstider og formål, når der kunne dokumenteres et behov herfor - og brugen ikke var meget begrænset. Ankestyrelsen lagde vægt på, at ansøger kun havde to par ortopædiske sko, som var bevilget i aug...
Relaterede paragraffer:§ 112§ 97§ 5§ 98§ 14 - Ankestyrelsens principafgørelse 103-13GældendeÅr: 2013
Støtte efter servicelovens § 98 i form af særlig kontaktperson til personer, der er døvblinde, udmåles efter en konkret og individuel vurdering af den døvblindes behov. Støtten til kontaktperson adskiller sig fra støtte til ledsagelse efter § 97. Ved...
Relaterede paragraffer:§ 85§ 96§ 97§ 98 - Ankestyrelsens principafgørelse C-48-00GældendeÅr: 2000
Almindelige aldersbetingede lidelser er omfattet af reglerne om hjælpemidler. Afgørende for retten til hjælpemidler er den konkrete vurdering i forhold til betingelserne i lov og bekendtgørelse. En kvinde med aldersbetinget dobbeltsidig slidgigt i ho...
Relaterede paragraffer:§ 97§ 98§ 1 - Ankestyrelsens principafgørelse C-49-05GældendeÅr: 2005
Ankestyrelsen fandt, at hjælp i form af en særlig kontaktperson til personer som var døvblinde, også omfattede døvblinde, hvor der var en beskeden syns- og hørerest tilbage (funktionelt døvblinde)....
Relaterede paragraffer:§ 98§ 79
Velkommen til din advokatguide om barnets lov.
Velkommen til din advokatguide om barnets lov.