Barnets lov § 98
Billedgenerering afventer: A Danish administrative hearing about noisy dog removal, with city officials and a pet owner present, in a modern meeting room, danish context
§ 98 fastlægger, at hvis kommunalbestyrelsen vil ændre anbringelsessted for et barn eller en ung under anbringelse, kræver det samtykke fra både forældremyndighedsindehaveren og barnet eller den unge, hvis denne er fyldt 12 år.
Kilde: www.retsinformation.dk
LOV nr 721 af 14.6.2023
Kommunalbestyrelsens afgørelse om ændring af anbringelsessted efter § 97, stk. 2, kræver samtykke fra forældremyndighedsindehaveren og barnet eller den unge, der er fyldt 12 år, jf. dog stk. 4.
1) Den seneste barnets plan, jf. § 91, eller ungeplan, jf. § 108.
2) Barnets eller den unges holdning til ændring af anbringelsesstedet, jf. § 5, stk. 3.
3) En beskrivelse af, hvorvidt supplerende støtte til barnet eller den unge, jf. § 32, stk. 1, nr. 8, under fortsat ophold på det aktuelle anbringelsessted kan imødekomme barnets eller den unges behov for støtte.
4) En beskrivelse af et nyt anbringelsessteds forventede egnethed til at imødekomme barnets eller den unges behov for støtte og for nære og stabile voksenrelationer.
5) En udtalelse fra det aktuelle anbringelsessted, jf. stk. 2.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal indhente en udtalelse fra det aktuelle anbringelsessted til belysning af sagen, inden der træffes afgørelse om ændring af anbringelsessted.
Stk. 3. Barnets plejefamilie, støtteperson eller venskabsfamilie kan anmode Ankestyrelsen om en vurdering af kommunalbestyrelsens afgørelse efter § 97, stk. 2, om ændring af anbringelsessted for et barn under 10 år.
Stk. 4. Kan samtykke til ændret anbringelsessted ikke opnås, træffes afgørelse om ændring af anbringelsessted af børne- og ungeudvalget, jf. dog § 24 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet. Ved afgørelsen skal børne- og ungeudvalget under hensyn til formålet med anbringelsen og barnets eller den unges behov for kontinuitet i opvæksten vurdere, om barnets eller den unges behov for støtte bedst imødekommes ved en ændring af anbringelsessted.
Stk. 5. Til brug for børne- og ungeudvalgets afgørelse om ændring af anbringelsessted, jf. stk. 4, skal kommunalbestyrelsen udarbejde en indstilling, der bl.a. skal indeholde følgende:
§ 98 fastlægger, at hvis kommunalbestyrelsen vil ændre anbringelsessted for et barn eller en ung under anbringelse, kræver det samtykke fra både forældremyndighedsindehaveren og barnet eller den unge, hvis denne er fyldt 12 år. Kun hvis der ikke kan opnås enighed, kan spørgsmålet bringes for børne- og ungeudvalget, som kan træffe afgørelsen efter en konkret vurdering. Bestemmelsen er et retsværn: Den beskytter barnet og forældre mod vilkårlige flytninger, idet anbringelsesstedet ofte udgør barnets eneste stabile base i en svær tid. Den reflekterer et markant skifte i børneretten de seneste årtier, hvor barnets ret til medbestemmelse og retssikkerhed vejer tungere end tidligere. I praksis betyder det, at kommuner ikke ensidigt kan flytte børn rundt mellem plejefamilier eller institutioner, uden at involvere både forældre og barn/ung. Dog muliggør § 98, stk. 4, at nødvendige ændringer gennemføres, hvis samtykke ikke kan opnås, men da skal sagen vurderes af børne- og ungeudvalget, som har pligt til at sætte barnets behov og kontinuitet i centrum. Bestemmelsen afspejler den politiske vilje til at begrænse magtanvendelsen over for anbragte børn og sikre både medinddragelse og retsbeskyttelse.
Eksempler
Flytning til anden plejefamilie kræver samtykke
Kommunen ønsker at flytte en 13-årig fra én plejefamilie til en anden. Begge forældre og barnet skal give skriftligt samtykke, før flytningen kan ske.
Barnets afslag stopper flytning
En 14-årig nægter at skifte fra et børnehjem til en plejefamilie, selvom kommunen har vurderet det hensigtsmæssigt. Uden barnets samtykke kan flytningen ikke gennemføres, medmindre børne- og ungeudvalget tager stilling.
Afgørelse uden samtykke
Hvis forælder og barn på 12 år ikke kan blive enige med kommunen om et skifte, kan sagen løftes til børne- og ungeudvalget, som træffer den endelige afgørelse.
- •At kommunen frit kan flytte et anbragt barn mellem anbringelsessteder.
- •At barnets mening er ligegyldig, hvis bare forældrene samtykker.
- •At beslutningen ikke kan bringes for børne- og ungeudvalget, hvis der ikke opnås enighed.
Kan kommunen flytte mit barn uden mit samtykke?
Nej, som udgangspunkt kræves samtykke fra både forældremyndighedsindehaver og børn over 12 år. Kun hvis samtykke ikke kan opnås, kan børne- og ungeudvalget træffe afgørelsen.
Hvad hvis mit anbragte barn ikke ønsker at blive flyttet?
Hvis barnet er fyldt 12 år, kan flytning kun ske med barnets samtykke, medmindre sagen går til børne- og ungeudvalget.
Hvordan inddrages barnets mening ved skift af anbringelsessted?
Barnet over 12 år skal samtykke, og barnets holdning skal fremgå af sagen. Desuden indhentes en udtalelse fra det nuværende anbringelsessted.
Kan jeg klage over beslutningen om at ændre anbringelsessted?
Ja, du kan klage til Ankestyrelsen over kommunens afgørelse om ændring af anbringelsessted.
Velkommen – har du spørgsmål om anbringelse og flytning?
Velkommen – har du spørgsmål om anbringelse og flytning?