Barnets lov § 125

Når et barn eller en ung har været udsat for overgreb, eller ved mistanke herom, skal kommunalbestyrelsen til brug for den børnefaglige undersøgelse efter § 20 benytte det børnehus, som kommunen er tilknyttet, jf. § 124.

§ 125 fastlægger, at kommunalbestyrelsen i sager om børn eller unge, der har været udsat for overgreb eller mistanke herom, skal anvende det børnehus, som kommunen er tilknyttet, når der foretages en børnefaglig undersøgelse efter § 20. Formålet er at sikre en samlet, tværfaglig og specialiseret tilgang til undersøgelsen, hvor relevante aktører som politi, sundhedsvæsen og sociale myndigheder samarbejder. Loven peger dermed på nødvendigheden af et struktureret og koordineret miljø for at beskytte barnets tarv og sikre evidensbaserede vurderinger. I praksis kan bestemmelsen skabe udfordringer, hvis et børnehus ikke yder tilstrækkelig kapacitet eller ekspertise, eller hvis kommunen oplever kapacitetsbegrænsninger. Samtidigt åbner reglerne for informationsudveksling og samarbejde, som kan stride mod personlige rettigheder, hvis ikke de håndteres med stor omhu. Relaterede regler, især §§ 124 og 126, understøtter denne tilgang ved at definere børnehusenes opgaver og det potentielle informationsflow mellem myndigheder. Der er en fin balance i loven mellem behovet for hurtig, effektiv indsats og barnets ret til fortrolighed og tryghed, og denne balance er ikke uden kritik i praksis, hvor bekymringer om overbureaukratisering og risiko for overgreb på privatlivet har været rejst.

Eksempler

• Mistanke om barnemishandling

  Ved mistanke om fysisk eller psykisk mishandling af et barn skal kommunalbestyrelsen benytte det tilknyttede børnehus for at sikre, at den børnefaglige undersøgelse sker i en ramme med specialiseret ekspertise og samarbejde.

• Koordineret undersøgelse ved seksuelle overgreb

  I sager hvor et barn formodes at være udsat for seksuelle overgreb, foregår undersøgelsen i børnehuset, hvilket sikrer koordinering mellem socialvæsenet, politiet og sundhedsvæsenet og sikrer en skånsom tilgang til barnet.

• Mistanke om æresrelateret konflikt

  Ved konkrete anelser om æresrelaterede konflikter eller negativ social kontrol bruges børnehuset til at gennemføre samtaler og undersøgelser, ofte uden forældres samtykke, med henblik på at sikre barnets sikkerhed.

• •Det antages ofte, at kommunalbestyrelsen kan vælge at undlade brug af børnehuset i sager om overgreb, hvilket loven ikke giver hjemmel til.
• •Nogen tror, at børnehuset alene har en observatørrolle, men loven giver bredt oplysnings- og samarbejdsansvar til flere myndigheder i børnehuse.
• •Man forestiller sig, at samtykke altid er nødvendigt for samtaler i børnehuset, mens loven tillader samtaler uden samtykke, hvis det er til barnets bedste.