Barnets lov § 126

Under behandlingen af en sag, hvor et børnehus benyttes, jf. § 125, kan personalet i børnehuset, politiet og anklagemyndigheden, sundhedsmyndigheder, autoriserede sundhedspersoner og kommunale myndigheder, der løser opgaver inden for området for udsatte børn og unge, indbyrdes udveksle oplysninger om rent private forhold om barnets eller den unges personlige og familiemæssige omstændigheder, hvis udvekslingen må anses for nødvendig af hensyn til barnets eller den unges sundhed og udvikling. Autoriserede sundhedspersoner er forpligtet til under behandlingen af en sag, hvor et børnehus benyttes, at videregive oplysninger omfattet af 1. pkt. til fagpersoner og myndigheder nævnt i 1. pkt., hvis videregivelsen anses for at være nødvendig af hensyn til barnets eller den unges sundhed og udvikling.

Paragraf 126 omhandler det samarbejde, der finder sted mellem forskellige fagpersoner og myndigheder, når et børnehus benyttes i sager om udsatte børn og unge, særligt ved mistanke om overgreb. Det åbner for vidtgående udveksling af fortrolige og private oplysninger om barnets eller den unges personlige og familiemæssige forhold, når det skønnes nødvendigt for barnets sundhed og udvikling. Denne bestemmelse håndhæver en tværfaglig og koordineret indsats, hvor politiet, anklagemyndigheden, sundhedsmyndigheder, autoriserede sundhedspersoner og kommunale myndigheder frit kan dele oplysninger. Fra en retssikkerhedsmæssig vinkel ruver denne adgang til udveksling af oplysninger, idet den potentielt kan påvirke privatlivets fred. Autoriserede sundhedspersoners pligt til aktivt at videregive nødvendige oplysninger understreger lovens prioritering af barnets tarv frem for fortrolighedsinteresser. Dermed kan det kritiseres, at barnets ret til privatliv ofte er underlagt et meget bredt myndighedsoverblik. Samtidig udgør lovbestemmelsen en nødvendig ramme for at sikre effektiv beskyttelse af børn i komplekse sager. Vejledninger til loven og relaterede regler om behandling og administration på det sociale område presser på for, at sådanne videregivelser følger strenge krav om nødvendighed og proportionalitet for at undgå vilkårlig indtrængen i den enkeltes liv. Det anbefales, at fremtidige lovtekster præciserer konkrete krav til dokumentation af nødvendighed af videregivelse og styrker barnets ret til at blive hørt i sager om deling af følsomme oplysninger.

Eksempler

• Koordineret indsats ved børnehussag

  I en sag om mistanke om seksuelle overgreb anvendes paragraf 126 til at tillade børnehusets personale, politiet og kommunens sagsbehandlere at udveksle relevante oplysninger for at sikre en grundig og koordineret undersøgelse.

• Videregivelse mellem autoriserede sundhedspersoner

  En autoriseret psykolog, der behandler et barn i en børnehussag, videregiver oplysninger til kommunens socialrådgivere, fordi det vurderes vigtigt for barnets behandling og beskyttelse.

• Udveksling af private oplysninger for barnets tarv

  Sundhedsmyndigheder og politiet deler oplysninger om en families sociale forhold og barnets trivsel med børne- og ungeudvalget for at vurdere yderligere støttebehov.

• •§ 126 betyder ikke, at alle oplysninger om et barn automatisk kan deles mellem myndigheder uden begrænsning – udvekslingen skal være nødvendig for barnets tarv.
• •Mange tror, at samtykke skal foreligge for videregivelse, men paragrafen tillader udveksling uden samtykke, hvis det vurderes nødvendigt for barnets sundhed og udvikling.
• •Der er en misforståelse om, at kun politiet må udveksle oplysninger i sådanne sager; faktisk omfatter det også sundhedsmyndigheder, kommunale myndigheder og autoriserede sundhedspersoner.