Arveloven § 3

Er der ingen arvinger efter § 1 eller § 2, arver arveladerens bedsteforældre. Halvdelen af arven tilfalder bedsteforældrene på den ene forælders side og halvdelen bedsteforældrene på den anden forælders side.

Stk. 2. Er en af bedsteforældrene død, træder dennes børn, men ikke fjernere livsarvinger, i den pågældendes sted.

Stk. 3. Mellem forældrenes arvinger indbyrdes deles arven som fastsat i § 2. Er der kun arvinger på den ene forælders side, arver disse alene.

§ 3 fastlægger tredje arveklasse i dansk arveret: Hvis arveladeren ikke efterlader sig hverken livsarvinger (børn, børnebørn mv.) eller forældre eller deres livsarvinger, fordeles arven mellem bedsteforældrene. Halvdelen går til bedsteforældrene på den ene forælders side, og halvdelen til bedsteforældrene på den anden forælders side. Er en bedsteforælder død, går dennes andel videre til bedsteforælderens børn – altså arveladerens onkler eller tanter. Hvis ingen på en side lever, arver den anden side alene. Fjernere slægtninge (fættere, kusiner) arver aldrig ifølge § 3. Paragraffen afspejler arvelovens sociale sigte om at holde arven inden for den nære familie, og praksis i dag viser, at denne arveklasse især har betydning, når arveladeren ikke har stiftet familie og forældre er døde.

Eksempler

• Barnløs afdød uden forældre

  En enlig mand uden børn og hvor forældrene er døde, efterlader en formue. Arven deles mellem hans fire bedsteforældre eller de af deres børn, der stadig lever.

• Ingen levende bedsteforældre

  Hvis alle fire bedsteforældre er døde, fordeles arven mellem afdødes onkler og tanter, altså deres børn, men ikke til fætre eller kusiner.

• Kun familie på én side

  Arveladeren har kun bedsteforældre eller disses børn i live på mors side – hele arven tilfalder da denne familiegren.

• •Man tror, at fætre og kusiner kan arve – de er udelukket efter § 3.
• •Man tror, at begge familiesider altid får arv – men kun den side med levende arvinger får arv.
• •Man tror, at oldeforældre/deres børn kan arve – det stopper ved bedsteforældrenes børn.

• § 1

  Definerer arven til børn og livsarvinger – derfor § 3 anvendes først, når disse er udelukket.

• § 2

  Regulerer arveretten for forældre og deres livsarvinger før bedsteforældre bliver relevante.

• § 95

  Beskriver, at arven tilfalder staten, hvis der ingen arvinger er efter § 3.