Arveloven § 4

Et adoptivbarn og dets livsarvinger arver og arves af adoptanten og dennes slægt som adoptantens livsarvinger i øvrigt, medmindre andet følger af reglerne i adoptionslovgivningen.

§ 4 fastslår, at når et barn er adopteret, får det og dets efterkommere samme arveretlige status som adoptantens biologiske børn. Det betyder, at adoptivbarnet og dets egne børn både arver fra adoptanten og dennes slægt og omvendt, som var de født ind i familien. Dog gælder dette ikke, hvis andet er bestemt i adoptionsreglerne – f.eks. ved såkaldt stedbarnsadoption, hvor der kan opretholdes arveret til biologisk slægt, hvis det konkret bestemmes. Op igennem historien har adoptivbørns arveret lidt under begrænsninger, men nutiden understreger lige behandling. I praksis har bestemmelsen stor betydning ved dødsfald i adoptivfamilier, hvor ingen må være i tvivl: Arv følger fuldt ud den sociale og retlige plads, adoptionen giver.

Eksempler

• Arv efter adoptanten

  Peter er adopteret som spæd. Da hans adoptivmor dør, arver han på samme vilkår som hendes biologiske børn.

• Livsarvinger af adoptivbarnet

  Maria er Peters datter. Når Peter dør, arver Maria også fra Peters adoptivslægt; hun behandles som livsarving til adoptanten.

• Testamente med undtagelse

  Hvis en adoption er gennemført på særlige vilkår, kan et testamente eller bestemmelser i adoptionsloven begrænse adoptivbarnets arveret – f.eks. hvis kun stedforælderen har adopteret.

• •At adoptivbørn kun kan arve deres adoptivforældre, ikke den udvidede slægt.
• •At adoption ikke bryder arveretten til biologiske forældre automatisk.
• •At adoptionsdatoen afgør, om adoptivbarnet kan arve.

• § 1

  Definerer livsarvingers arveret og ligestiller børn som arvegruppe.

• § 5

  Regulerer tvangsarv og sikrer arv til alle livsarvinger, også adoptivbørn.