Arveloven § 12
Billedgenerering afventer
§ 12 giver den længstlevende ægtefælle mulighed for at vælge at overtage aktiver, der er delingsformue i dødsboet, til vurderingsbeløbet for sin kombinere bos- og arvelod.
Kilde: www.retsinformation.dk
LOV nr 1347 af 24.6.2021
Den længstlevende ægtefælle kan for sin bos- og arvelod overtage aktiver, der er delingsformue i dødsboet, til vurderingsbeløbet.
Stk. 2. Ønsker ægtefællen og en arving at overtage det samme aktiv, har ægtefællen fortrinsret. En særlivsarving har dog fortrinsret til at overtage et aktiv, hvis dette har særlig erindringsværdi for den pågældende, medmindre aktivet er omfattet af § 11, stk. 1, eller der er tale om et aktiv, der er delingsformue, som nævnt i § 91, stk. 2.
Stk. 3. Overstiger værdien af det aktiv, som den længstlevende ægtefælle ønsker at overtage, bos- og arvelodden, kan ægtefællen overtage aktivet mod at betale det overskydende beløb kontant til boet.
§ 12 giver den længstlevende ægtefælle mulighed for at vælge at overtage aktiver, der er delingsformue i dødsboet, til vurderingsbeløbet for sin kombinere bos- og arvelod. Det vil sige, ægtefællen kan overtage f.eks. hus, bil eller andre aktiver fra boet baseret på den vurderede markedsværdi frem for et eventuelt højere salgsbeløb. Denne ret sikrer, at den længstlevende ægtefælle kan blive boende eller bevare kendte ejendele uden at skulle byde mod arvinger eller risikere at miste ejendele til salg eller lodtrækning. Historisk var den længstlevendes stilling langt mere presset, men § 12 understreger samfundets ønske om at beskytte ægtefællen efter et dødsfald, så denne ikke unødvendigt fordrives eller finansielt svækkes. I dag lever reglen videre som en betydningsfuld sikkerhed, navnlig i ægteskaber uden særejeaftale, hvor formuen skal deles ved den ene ægtefælles død. Paragraffen sætter dog grænser: Aktivet skal kunne rummes indenfor ægtefællens bos- og arvelod, eller der skal betales det overskydende kontant. Fortrinsretten er stærk, men ikke absolut ift. visse særlivsarvinger og aktiver nævnt særskilt i loven.
Eksempler
Overtagelse af fælles bolig
En ægtefælle dør, og den længstlevende vil overtage huset. Huset vurderes til 2,5 mio. kr. og kan overtages for denne vurderingssum, såfremt det kan rummes i bos- og arvelodden, eller eventuelt mod betaling af restbeløbet til dødsboet.
Bil i delingsformuen
Efter ægtefællens død ønsker den længstlevende at overtage den afdødes bil, som er en del af delingsformuen. Bilen vurderes, og overtagelsen sker til den fastsatte værdi – og ikke via auktion eller budrunde med arvingerne.
Kunstværk med særlig betydning
Den længstlevende vil overtage et kunstværk fra boet, men en særlivsarving gør krav på det med henvisning til særlig erindringsværdi. Særlivsarvingen får i visse tilfælde fortrinsret, hvis betingelserne i loven er opfyldt.
- •Man tror ofte, at ægtefællen kan vælge frit mellem alle aktiver, men det gælder kun delingsformue.
- •Nogle antager fejlagtigt, at overtagelse altid er gratis, men eventuel merpris skal betales kontant.
- •Det misforstås jævnligt, at ingen andre arvinger kan gøre krav på aktiver – men særlige erindringsværdier eller testamenter kan påvirke fortrinsretten.
Skal den længstlevende ægtefælle betale markedspris eller vurderingssum?
Overtagelse sker til den fastsatte vurderingssum, ikke nødvendigvis markedsprisen. Vurderingen fastsættes typisk i boet.
Hvad hvis værdien overstiger bos- og arvelodden?
Den længstlevende kan stadig overtage aktivet mod at betale det overskydende beløb kontant til boet.
Kan arvinger modsætte sig, at ægtefællen overtager et aktiv?
Som udgangspunkt har ægtefællen fortrinsret, men særlige regler gælder for aktiver med særlig erindringsværdi for særlivsarvinger.
Gælder retten alle aktiver i boet?
Den gælder kun aktiver, der er delingsformue, og ikke aktiver udlagt til ægtefællen forlods eller aktiver, arveladeren har rådet over ved testamente.
Velkommen – spørg trygt om arveret og ægtefællers rettigheder.
Velkommen – spørg trygt om arveret og ægtefællers rettigheder.