§ 30. Arveloven
Lovtekst · Kilde: www.retsinformation.dk · LOV nr 1347
§ 30 sikrer, at livsarvingerne ikke lider tab, hvis den længstlevende ægtefælle under uskiftet bo har opført sig uforsvarligt og derved væsentligt har formindsket boets værdi – typisk ved ødsel forbrug, spekulationer eller store gaver, der går ud over, hvad boets formue kan bære.
Har den længstlevende ægtefælle ved misbrug af sin rådighed over det uskiftede bo væsentligt formindsket dette, kan enhver livsarving, når boet skiftes, kræve vederlag derfor af det beholdne bo. Om fornødent kan livsarvingen endvidere kræve vederlag for halvdelen af det manglende beløb af ægtefællens fuldstændige særeje.
Stk. 2. En livsarving kan kræve vederlag efter stk. 1, hvis den længstlevende ægtefælle har anvendt midler af det uskiftede bo til erhvervelse eller forbedring af sit fuldstændige særeje eller sine rettigheder omfattet af § 37 i lov om ægtefællers økonomiske forhold, der ikke indgår i delingen ved skifte af det uskiftede bo. Det gælder dog ikke midler anvendt til erhvervelse eller forbedring af rettigheder omfattet af § 52 i lov om ægtefællers økonomiske forhold.
Stk. 3. Den længstlevende ægtefælle eller en livsarving kan ved skifte af det uskiftede bo kræve vederlag af det beholdne bo, hvis ægtefællen har anvendt midler af sit fuldstændige særeje til forbedring af det uskiftede bo.
Kort sagt
§ 30 sikrer, at livsarvingerne ikke lider tab, hvis den længstlevende ægtefælle under uskiftet bo har opført sig uforsvarligt og derved væsentligt har formindsket boets værdi – typisk ved ødsel forbru...
Eksempler
Ekstravagant forbrug
Den længstlevende ægtefælle bruger store summer på luksusrejser og dyre biler, hvorved det uskiftede bo væsentligt formindskes. Ved skifte kræver børnene vederlag fra boet.
Overførsel til særeje
Ægtefællen overfører midler fra det uskiftede bo til sit fuldstændige særeje for at undgå deling. Livsarvingerne kan kræve vederlag, når boet skiftes.
Forbedring af særeje med fælles midler
Den længstlevende bruger penge fra det uskiftede bo på at renovere sin egenejendom, som er fuldstændigt særeje. Arvingerne kan kræve kompensation for dette.
Almindelige misforståelser
- •Man tror, livsarvinger altid kan kræve kompensation for ethvert tab – men det kræver væsentligt misbrug.
- •Nogle tror, ægtefællen frit kan overføre alt til særeje uden konsekvenser – dette kan angribes ved skifte.
- •Det antages fejlagtigt, at vederlag automatisk skal betales – der skal rejses krav, og misbrug skal bevises.
Almindelige spørgsmål
Hvad skal der til, før et forbrug betragtes som misbrug?
Forbruget eller dispositionerne skal være urimelige og have ført til væsentlig formindskelse af det uskiftede bo, f.eks. ved store gaver, spekulationer eller usædvanligt ødsel forbrug.
Kan livsarvinger kræve vederlag fra ægtefællens særeje?
Ja, hvis det beholdne uskiftede bo ikke dækker det krav der følger af misbruget, kan arvingerne gå videre til særejet - dog kun for halvdelen af det manglende beløb.
Gælder reglerne også ved overførsel til pensionsrettigheder?
Der gælder særlige undtagelser. Midler brugt til rettigheder omfattet af visse paragraffer i ægtefælleloven kan ikke kræves vederlag for, medmindre disse undtagelser ikke finder anvendelse.
Hvad gør man, hvis man mistænker misbrug?
Livsarvingerne skal påvise misbruget ved skiftet og kan kræve, at skifteretten undersøger og tager stilling til kravet om vederlag.
Kan vederlagskravene rettes mod gaver givet flere år tidligere?
Ja, hvis det dokumenteres, at de var et led i misbrug, men der kan være tidsmæssige og bevismæssige vanskeligheder ved ældre dispositioner.
AI-forklaring genereret af gpt-4.1-mini
Har du spørgsmål?
Spørg Regelrytter AI chat for dybere forklaringer og kontekst om denne lov.
Foreslåede spørgsmål: