Afsnit 77

forældrepålæg, når der er risiko for, at et barns eller en ungs udvikling er i fare, og det vurderes at bero på, at forældremyndighedsindehaveren ikke lever op til sit forældreansvar. Ved et forældrepålæg forstås et specificeret, fremadrettet krav om en eller flere konkrete opgaver og pligter, som forældremyndighedsindehaveren skal påtage sig. Hvis forældrene har fælles forældremyndig- hed, skal afgørelsen træffes i forhold til begge forældremyndighedsindehavere. Det er således op til forældremyndighedsindehaverne sammen at sikre, at pålægget efterleves. Hvis et barn eller en ung har fast ophold hos andre end forældremyndighedsindehaveren, kan der ikke anvendes et forældrepålæg. Et forældrepålæg er således møntet på forældremyndighedsindehaveren alene, hvorfor det ikke vil finde tilsvarende anvendelse på andre personer. Det er en betingelse for at meddele et forældrepålæg, at forældremyndighedsindehaveren ikke i tilstræk- kelig omfang har levet op til sit ansvar som forælder og dermed har været medvirkende til barnets eller den unges negative udvikling. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis forældremyndighedsindehaveren ikke har reageret på meddelelser fra skolen om et barn eller ungs fravær. I nogle tilfælde kan der være problemer i forhold til flere børn eller unge i en familie. Hvis kommunen overvejer at anvende forældrepålæg for at løse problemerne, skal betingelserne være opfyldt, og afgø- relserne skal træffes i forhold til det enkelte barn eller den enkelte unge på baggrund af individuelle vurderinger. Kommunen skal foretage en screening af oplysningerne om barnets eller den unges forhold i de sager, hvor der kan være behov for afgørelse om et forældrepålæg, jf. § 18 i barnets lov. For nærmere om VEJ nr 9480 af 27/06/202431 screening henvises til punkt 58-63 i vejledning 2 om sagsbehandling og kommunens opgaver efter barnets lov. Afgørelse om et forældrepålæg efter § 38, stk. 1, kan træffes, selvom der ikke er gennemført en afdækning eller børnefaglig undersøgelse, jf. §§ 19 og 20. På den måde kan kommunen hurtigt og effektivt pålægge forældremyndighedsindehaveren at sikre, at barnet eller den unge f.eks. møder i skolen eller er hjemme på bestemte tidspunkter eller inden for bestemte tidsrum. Det forudsættes således, at kommunerne hurtigt vurderer, om der er grundlag for et forældrepålæg, når der foreligger oplysninger, som kan indikere, at barnets eller den unges udvikling er i fare. Kommunen skal iagttage de almindelige forvaltningsretlige regler for myndigheders behandling af afgø- relsessager, herunder reglerne om partshøring og oplysning af sagen, jf. også retssikkerhedslovens § 10. I de sager, hvor der vil være tale om børn og unge, som er kendt af kommunen, vil der ofte allerede foreligge afdækning, børnefaglig undersøgelse eller anden undersøgelse i sagen, som kan indgå i sagens oplysning. Hvis der viser sig forhold, som kommunen mener giver behov for yderligere afdækning af støttebehovet hos et barn eller en ung, kan kommunen iværksætte en afdækning eller børnefaglig undersøgelse efter reglerne i kapitel 3 i barnets lov sideløbende med gennemførelsen af forældrepålægget. Den efterfølgende afdækning kan også medføre, at kommunen træffer afgørelse om bortfald af pålægget, hvis kommunen vurderer, at pålægget ikke længere er egnet til at løse barnets eller den unges problemer. Dette beskrives nedenfor. 92. § 38, stk. 2, angiver hvilke konkrete situationer, der skal føre til meddelelse af et forældrepålæg, hvis betingelserne, jf. § 38, stk. 1, er opfyldt. De udvalgte situationer er typeeksempler på tilfælde, hvor børn og unge har brug for hjælp og støtte. Der er tale om en udtømmende opregning. Der skal altså foreligge en af de angivne situationer for, at kommunen har grundlag for at træffe afgørelse om forældrepålæg. Det er vigtigt, at kommunen i sager, hvor barnet eller den unge udviser de oplistede bekymringstegn, er opmærksom på, at sådanne bekymringer kan have udspring i, at barnet eller den unge har en psykisk funktionsnedsættelse. Den bekymrende adfærd ved barnet eller den unge bør således give anledning til overvejelser om, hvorvidt der er behov for at belyse grundlaget for adfærden ved en afdækning eller en børnefaglig undersøgelse, herunder belyse om adfærden skyldes eksempelvis en opmærksomhedsforstyr- relse som ADHD eller en udviklingsforstyrrelse som autisme. Ulovligt skolefravær m.v. 93. § 38, stk. 2, nr. 1, i barnets lov, betyder, at oplysninger om ulovligt skolefravær eller om, at undervisningspligten i øvrigt ikke opfyldes kan udløse et forældrepålæg, hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt. Ved ulovligt fravær forstås fravær som efter folke- eller friskolelovgivningen ikke er tilladt. Der henvises til bekendtgørelse nr. 1063 af 24. oktober 2019 om elevers fravær fra undervisningen og § 6, stk. 2, i lov om friskoler og private grundskoler m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1166 af 11. august 2022 (frisk- oleloven). Kommunen skal være opmærksom på, at skolefravær i nogle tilfælde kan skyldes en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse hos barnet eller den unge. I disse tilfælde vil der som udgangspunkt ikke være tale om ulovligt skolefravær, jf. § 1, stk. 1, og § 2 i bekendtgørelse om elevers fravær fra undervisningen, og der vil derfor heller ikke være grundlag for at udløse et forældrepålæg. VEJ nr 9480 af 27/06/202432 Ved manglende opfyldelse af undervisningspligten forstås, at barnet eller den unge ikke modtager en undervisning, der står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. I tilfælde, hvor barnet eller den unge hjemmeundervises eller hjemtages til hjemmeundervisning under sådanne omstændigheder som er nævnt i § 38, stk. 1, i barnets lov skal der således foretages en vurdering af, om undervisningspligten opfyldes. Efter friskolelovens § 35, stk. 1, fører kommunen tilsyn med den undervisning, barnet eller den unge får i hjemmet m.v. Kriminalitet 94. § 38, stk. 2, nr. 2, i barnets lov, betyder, at mistanke om eller sigtelse for enhver overtrædelse af straffeloven, lov om euforiserende stoffer, våbenloven eller knivloven kan begrunde et forældrepålæg. I disse tilfælde skal der ikke foretages en vurdering af overtrædelsens omfang eller grovhed. De øvrige betingelser efter § 38, stk. 1, i barnets lov for meddelelse af et forældrepålæg skal også være opfyldt. Kommunen skal også her være opmærksom på, at adfærd som fører til mistanke om overtrædelse af straf- feloven i nogle tilfælde kan skyldes en psykisk funktionsnedsættelse eller opmærksomhedsforstyrrelse hos barnet eller den unge. I sager, hvor kommunen har oplysninger om, at barnet eller den unge er mistænkt eller sigtet for anden kriminalitet f.eks. overtrædelse af færdselsloven, er det en betingelse, at kriminaliteten har et vist omfang eller en vis grovhed. En mindre færdselsforseelse er derfor ikke tilstrækkelig til at begrunde et forældrepålæg. Betegnelsen "mistænkt" er anvendt, da børn og unge under 15 år ikke kan sigtes eller tiltales, da de er under den kriminelle lavalder. Utryghedsskabende adfærd 95. § 38, stk. 2, nr. 3, i barnets lov, indebærer, at oplysninger om, at barnet eller den unge, der har udvist en utryghedsskabende adfærd på steder, hvor der almindelig adgang, er en indikation af, at barnets eller den unges udvikling er i fare og kan således begrunde et forældrepålæg. Med udtrykket ”utryghedsskabende adfærd” menes en adfærd, der er egnet til at skabe utryghed hos andre mennesker. Det er således ikke et krav, at der skal være givet udtryk for en følelse af utryghed i forhold til den udviste adfærd, idet adfærden alene skal være egnet til at skabe utryghed. Som eksempler på utryghedsskabende adfærd kan nævnes, at barnet eller den unge udviser en intimide- rende, chikanerende eller truende adfærd over for f.eks. forbipasserende, beboere eller erhvervsdrivende m.v. Eksempler på chikanøs eller truende adfærd kan f.eks. være, at barnet eller den unge, herunder gruppen som denne kan være en del af, råber, kommer med nedsættende bemærkninger eller stiller sig i vejen for forbipasserende, eller at den pågældende udviser en støjende eller fornærmende adfærd i øvrigt. Der kan også være tale om fysiske handlinger såsom kast af genstande, skub eller spyt mod ting eller personer, uden at adfærden nødvendigvis udgør et strafbart forhold. I forbindelse med vurderingen af, om der foreligger en utryghedsskabende adfærd, kan der lægges vægt på, hvor adfærden er udvist, f.eks. på en togstation, ved et busstoppested, i et bycenter, foran den eller de forurettedes hjem eller lignende offentlige steder, hvor det enten har været vanskeligt eller umuligt for den eller de forurettede at trække sig væk eller undgå barnets eller den unges eller gruppens adfærd. Endvidere kan der lægges vægt på, hvornår adfærden er udvist, f.eks. om det er sket i de sene aften- og nattetimer efter mørkets frembrud, hvor visse handlinger almindeligvis fremstår mere utrygge, end hvis de var forøvet i dagslys. Det kan også indgå i vurderingen, om barnet eller den unge i forbindelse med VEJ nr 9480 af 27/06/202433 adfærden har forsøgt at tildække sit ansigt eller på anden vis forsøgt at anonymisere sig selv for f.eks. at undgå videoovervågningskameraer eller øvrig identifikation. Adfærden behøver ikke at bestå i eller ledsages af et strafbart forhold. Det afgørende er adfærdens utryghedsskabende karakter. Adfærden kan udøves selvstændigt af barnet eller den unge eller som led i en gruppes aktiviteter. Hvis der er tale om en samlet adfærd i en gruppe, kan der lægges vægt på, om gruppens adfærd medfører støjgener og/eller trafikale gener, og om personer i gruppen indtager eller er påvirket af alkohol eller andre rusmidler. Det er ikke muligt udtømmende at definere, hvornår der er tale om utryghedsskabende adfærd. Det vil altid bero på en konkret vurdering af de samlede omstændigheder i sagen, om en adfærd kan siges at være utryghedsskabende eller ej. Det er en betingelse, at den utryghedsskabende adfærd er udvist på steder, hvortil der er almindelig adgang. Udtrykket skal forstås i overensstemmelse med § 2 i lovbekendtgørelse nr. 511 af 20. juni 2005 om politiets sikring af den offentlige orden og beskyttelse af enkeltpersoners og den offentlige sikkerhed mv., samt politiets adgang til at iværksætte midlertidige foranstaltninger (ordensbekendtgørelsen) og omfatter således bl.a. offentlige parker, offentlige befordringsmidler, butikker, butikscentre og offentlige kontorer. Det er ikke omfattet af bestemmelsen, hvis den utryghedsskabende adfærd er udvist i et privat hjem eller andre steder, hvor der ikke er almindelig adgang. Den utryghedsskabende adfærd kan være udvist på steder med geografisk tilknytning til det sted, hvor barnet eller den unge har bopæl. Det kan f.eks. være i det lokale bycenter, på den lokale togstation, foran byskolen, ungdomsklubben eller lignende. Det er imidlertid ikke et krav, at adfærden nødvendigvis er udvist i barnets eller den unges nærområde. Det vil således også være omfattet, hvis adfærden er udvist i en anden by eller kommune end den, som barnet eller den unge har bopæl i. Det er kommunen, der skal vurdere, om barnet eller den unge har udvist en utryghedsskabende adfærd på steder, hvortil der er almindelig adgang. Kommunen skal i den forbindelse iagttage officialprincippet, hvorefter kommunen skal sørge for en tilstrækkelig sagsoplysning, førend der træffes afgørelse om på- læg. Vurderingen af, om barnet eller den unge har udvist en utryghedsskabende adfærd skal almindeligvis foretages bl.a. på baggrund af oplysninger fra politiet, SSP-samarbejde eller lignende. Det forudsættes, at et forældrepålæg efter § 38, stk. 2, nr. 3, i barnets lov ikke meddeles som følge af et enkeltstående tilfælde. Et pålæg efter bestemmelsen forudsætter almindeligvis, at der foreligger oplysninger om, at barnet eller den unge flere gange har udvist en utryghedsskabende adfærd på steder, hvortil der er almindelig adgang. Hyppigheden af den udviste adfærd kan endvidere indgå i vurderingen af, om adfærden samlet set må anses for utryghedsskabende. Hvis barnet eller den unge således gentagne gange har udvist en utryghedsskabende adfærd, skal der for så vidt angår den konkrete udviste adfærd mindre til for at betegne adfærdens karakter som utryghedsskabende. Adfærds- eller tilpasningsproblemer 96. § 38, stk. 2, nr. 4, i barnets lov, betyder, at oplysninger om alvorlige adfærds- eller tilpasningsproble- mer hos barnet eller den unge kan udløse et forældrepålæg, hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt. Der kan f.eks. være tale om problemer, som kommer til udtryk i skolen, om problemer der på andre måder kommer til udtryk i det offentlige rum f.eks. ved truende adfærd i grupperingsmæssige sammenhænge og om problemer, som kommer til udtryk ved barnets eller den unges misbrug. I sager, hvor barnet eller den unge udviser alvorlige adfærds- eller tilpasningsproblemer, er det vigtigt, at kommunen er opmærksom på, at sådanne bekymringstegn kan have udspring i, at barnet eller den VEJ nr 9480 af 27/06/202434 unge har en psykisk funktionsnedsættelse. Sådanne tegn på mistrivsel bør således give anledning til overvejelser om, hvorvidt der er behov for at afdække grundlaget for adfærden, herunder afdække om adfærden skyldes eksempelvis en opmærksomhedsforstyrrelse som ADHD eller udviklingsforstyrrelse som autisme. Forældremyndighedsindehaveren nægter at samarbejde 97. § 38, stk. 2, nr. 5, i barnets lov, betyder, at oplysninger om, at forældremyndighedsindehaveren ikke vil samarbejde med kommunen om at løse barnets eller den unges problemer, kan udløse et forældrepå- læg, hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt. Manglende samarbejde kan f.eks. bestå i, at forældremyndighedsindehaveren ikke kommer til forældre- møder eller ikke møder op, når kommunen har indkaldt til et møde, f.eks. i forbindelse med udarbejdelse af barnets plan efter § 91 eller en ungeplan efter § 108. Der kan også være tale om en situation, hvor forældremyndighedsindehaveren afviser at samarbejde med Ungdommens Uddannelsesvejledning om planlægningen af den unges uddannelse efter folkeskolens 9. klasse. Indholdet i et forældrepålæg