Vejledning om støttende indsatser til børn og deres familier efter barnets lov (Delvejledning 3 af 6 til barnets lov)
barnets lov

Afsnit 177

Del 177 af 200
kriminalitet. Et effektivt samarbejde mellem politiet og kommunen, hvor politiet skriftligt underretter kommunen om børns og unges kriminalitet med henblik på hurtig handling i forhold til barnet eller den unge samt dennes forældre, er således centralt. Der er brug for, at kommunen tager stilling til, hvordan en hurtig indsats for børn eller unge, der første gang har gjort sig skyldig i kriminalitet, kan tilrettelægges, så yderligere kriminalitet forebygges. Den primære opgave i forbindelse med den hurtige indsats er at sørge for, at der gennemføres en samtale med barnet eller den unge samt forældre så hurtigt som muligt, efter at barnet eller den unge første gang er blevet pågrebet i at begå en kriminel handling. Det umiddelbare formål er todelt: –at få mulighed for at drøfte med forældrene hvad de kan gøre, og –at afklare om der er behov for yderligere støtte efter barnets lov. Indsatsen for det enkelte barn eller den unge skal på én gang signalere en klar afstandtagen til det, barnet eller den unge har foretaget sig og kunne danne grundlag for tilbud om støtte, i det omfang barnet, den unge eller familien har behov herfor. Det er et grundlæggende krav til den hurtige indsats, at indsatsen skal markere en afstandtagen uden at stigmatisere barnet eller den unge. Der skal tages afstand fra barnets eller den unges handlinger, ikke fra barnet eller den unge selv. Et væsentligt element bag den hurtige indsats er, at kriminalitet kan betragtes som indikator for sociale problemer - pågribelsen er i den forbindelse en anledning til vurdering af barnets eller den unges behov for støtte. Reaktioner på den kriminelle handling Politiets opgaver