Vejledning om støttende indsatser til børn og deres familier efter barnets lov (Delvejledning 3 af 6 til barnets lov)
•barnets lovAfsnit 176
Del 176 af 200
des overfor:
–Et objektivt alderskriterium.
–Et kriterium, der knytter sig til den unge lovovertræders personlige profil (”social profil”).
–Et kriterium, der angår kriminalitetens art (kriminalitetskravet).
–Et kriterium, der knytter sig til den straf, den unge lovovertræder ellers ville blive idømt (strafkravet).
A på 16 år (opfylder 1. kriterium - alder) sigtes for grovere personfarlig kriminalitet i form af røveri
(opfylder 3. kriterium – kriminalitetskravet). Det vurderes, at A vil blive idømt en ubetinget straf på op til
ni måneder (opfylder 4. kriterium – strafkravet). A har tidligere begået personfarlig vold, og kommunen
vurderer, at A har store tilpasningsproblemer, og at A efter bl.a. en undersøgelse af, om A måtte have
psykiske lidelser, ikke er uegnet til en ungdomssanktion (opfylder 2. kriterium – social profil).
Handlekommunen indstiller på denne baggrund til anklagemyndigheden, at det vil være formålstjenligt
at give A socialpædagogisk behandling. Indstillingen anfører desuden, hvor længe A bør anbringes på et
børne- og ungehjem i form af enten en sikret døgninstitution, en delvis lukket døgninstitution/afdeling
eller opholdssted. A har under sagen i kortere tid været anbragt i varetægtssurrogat på en sikret afde-
ling, men da der ikke er gennemført en tilstrækkelig pædagogisk observation, vurderer kommunen, at
ungdomssanktionen i As tilfælde skal indledes på en sikret afdeling.
Retten afsiger på denne baggrund dom til ungdomssanktion, som i As tilfælde får følgende forløb:
–I to år undergives A tilsyn af kommunen, og efter kommunens nærmere bestemmelser undergiver A
sig socialpædagogisk behandling.
VEJ nr 9480 af 27/06/202477
–A får tilknyttet en koordinator, der afholder netværksmøder med A, forældrene, børne- og ungerådgi-
veren i kommunen, repræsentanter fra anbringelsesstederne og andre relevante parter.
–A anbringes på en sikret afdeling i op til to måneder, hvor grundlaget for den videre socialpædagogi-
ske behandling tilvejebringes. Samtidig gennemgår A et kursus i anger management. Efter netværks-
møderne videreudvikler kommunen ungeplanen sammen med for A, så der ud over den almindelige
skolegang planlægges et fagligt uddannelsesforløb. Dette skal starte på et børne- og ungehjem og
fortsætte i ambulant regi.
–I de efterfølgende ti måneder anbringes A af kommunen på et børne- og ungehjem, hvor der både
lægges vægt på at udvikle As sociale og faglige kompetencer.
–I de sidste 12 måneder overgår A til ambulant regi under tilsyn af kommunen. Koordinatoren fungerer
som kontaktperson for A i fase 3 og det sikres, at A er i gang med et fagligt uddannelsesforløb ved
afslutningen af ungdomssanktionen. I forløbet af As ungdomssanktion vurderes det af kommunen, at
det ikke er nødvendigt at træffe afgørelse om tilbageføring.
Hurtig indsats – formål og indhold
Samarbejde