Vejledning om sagsbehandling og kommunernes opgaver efter barnets lov (Delvejledning 2 af 6 til barnets lov)
•barnets lovAfsnit 64
Del 64 af 296
barnet eller den unge risikerer at blive udsat for vold, tvangsægteskab, frihedsberøvelse, bortførelse, at
blive sendt på et udlandsophold, der er til skade for barnets eller den unges sundhed og udvikling, f.eks.
genopdragelsesrejse, eller at blive udsat for drabsforsøg. Risikovurderingen skal tage udgangspunkt i, om
barnet eller den unge allerede har været truet med eller udsat for vold, trusler, forfølgelse, frihedsberøvel-
se, bortførelse, genopdragelsesrejse eller negativ social kontrol.
Risikovurderingen skal desuden indeholde oplysninger om, hvorvidt familien eller andre personer i det
nære netværk f.eks. har brugt vold mod andre, om andre i familien er blevet tvunget til ægteskab
eller sendt på genopdragelsesrejse, om familien har et stærkt æreskodeks, om truslerne eller volden er
eskalerende, og om der er andre problemer i familien, som f.eks. psykiske problemer eller problemer med
stofmisbrug m.v.
Derudover bør risikovurderingen forholde sig til barnets eller den unges egen sikkerhedsadfærd og viden
eller forståelse for den situation, barnet eller den unge befinder sig i. Det bemærkes i den forbindelse,
at det kan være vanskeligt for børn og unge, der har været underlagt negativ social kontrol at foretage
selvstændige valg og forholde sig til egen sikkerhed og situation.
I vurderingen skal indgå, om der er behov for at iværksætte akut eller foreløbig støtte, herunder eventuelt
anbringelse, efter reglerne i § 32, stk. 4, § 46, stk. 3, eller § 143. Ved anbringelse uden for hjemmet i sager
om æresrelaterede konflikter er det desuden vigtigt at være opmærksom på, om der af hensyn til barnets
eller den unges sundhed eller udvikling, herunder barnets eller den unges sikkerhed, er grundlag for at
træffe afgørelse efter reglerne i §§ 104 og 105 om overvåget eller afbrudt samvær og kontakt, eller om
at anbringelsesstedet ikke må oplyses over for forældre og netværk. I vurderingen skal der desuden indgå
overvejelser om, hvilke konsekvenser det kan have for barnet/den unge, når familien inddrages i sagen,
og hvordan disse konsekvenser håndteres.