Vejledning om sagsbehandling og kommunernes opgaver efter barnets lov (Delvejledning 2 af 6 til barnets lov)
barnets lov

Afsnit 63

Del 63 af 296
familieformer, hvor individets rettigheder og trivsel begrænses af hensyn til kollektivets ære og omdøm- me. Der henvises i øvrigt til den uddybende beskrivelse af, hvad der forstås ved en æresrelateret konflikt i vejledning om generelle bestemmelser i barnets lov (kapitel 1), hvor der også er nærmere beskrivelse af, hvad der forstås ved negativ social kontrol. Æresrelaterede konflikter adskiller sig fra vold i nære relationer ved at ske med inddragelse af eller sanktioneret af den øvrige familie og netværk samt ved at have et æresrelateret motiv. Kommunen skal derfor være særligt opmærksom på familiens og netværkets eventuelle rolle i forhold til den unges sikkerhed ved overvejelser om inddragelse af familien m.v. Det kan derudover være relevant at være opmærksom på støttebehovet hos eksempelvis søskende, der risikerer at skulle kompensere for f.eks. ældre søskende, der efter familiens opfattelse har forbrudt sig mod familiens æreskodeks – eksempelvis ved tvangsægteskab for at genoprette familiens ære. Negativ social kontrol kan blandt andet komme til udtryk som begrænsning af individets muligheder for at træffe alderssvarende valg for sit eget liv, herunder socialt liv, fritidsinteresser, seksualitet, krop, uddannelse og job, fastholdelse i uønskede relationer og isolation og overvågning. Negativ social kontrol kan have en karakter eller et omfang, hvor den falder inden for straffelovens definition af psykisk vold. Når reguleringen og/eller sanktioneringen medfører begrænsning af individets rettigheder, trivsel eller alderssvarende udvikling bliver den negativ. Negativ social kontrol anvendes i æresrelaterede konflikter, men kan også anvendes i eksempelvis ekstremistiske miljøer. I de sager, der eskalerer, vil der ofte være tale om, at familien i første omgang har forsøgt at korrigere barnets eller den unges adfærd på en mindre indgribende måde. Risikovurderingens indhold VEJ nr 9471 af 21/06/202423