Vejledning om sagsbehandling og kommunernes opgaver efter barnets lov (Delvejledning 2 af 6 til barnets lov)
barnets lov

Afsnit 57

Del 57 af 296
og vurdering er foretaget, hvis kommunen umiddelbart vurderer, der er behov herfor. Det gælder i de situationer, hvor kommunen ikke har vurderet, at der er behov for en afdækning eller en børnefaglig undersøgelse, og hvor kommunen efter omstændighederne kan iværksætte en tidlig forebyggende indsats efter § 30 eller har de fornødne oplysninger til at kunne træffe afgørelse om en handicapkompenserende indsats efter §§ 82-84 eller 86-90. Adgangen til at iværksætte indsatser alene på baggrund af screeningen ændrer ikke på kommunens overordnede ansvar for at skulle sikre, at alle sager er tilstrækkeligt oplyst til, at kommunen kan træffe korrekte og velbegrundede afgørelser, jf. retssikkerhedslovens § 10. Kommunen skal også være opmærk- som på § 5, stk. 3, i barnets lov, om inddragelse af barnet eller den unge og på § 2, stk. 4, i barnets lov, om samarbejde med familien. Kommunen kan endvidere på baggrund af screeningen og ud fra en konkret vurdering sideløbende med en afdækning og/eller børnefaglig undersøgelse iværksætte støttende indsatser efter § 32 og tidligt forebyggende eller handicapkompenserende indsatser, hvis der er grundlag herfor. Der henvises til punkt 66 nedenfor. Problemstillinger der kræver en afdækning efter § 19