Afsnit 56

være tale om æresrelaterede konflikter eller negativ social kontrol, har kommunalbestyrelsen pligt til at foretage en risikovurdering, inden barnets eller den unges forældre og netværk inddrages i sagen. 62. § 18, stk. 1, betyder, at der skal foretages en screening af oplysningerne og en vurdering af behovet for yderligere oplysning af barnets eller den unges forhold i alle sager, hvor det må antages, at et barn eller en ung har behov for hjælp og støtte efter barnets lov. Det kan f.eks. være på baggrund af en underretning eller en anmodning om hjælp fra barnet, den unge eller forældrene. Det er således en forudsætning for, at der skal foretages en screening, at det må antages, at et barn eller en ung har behov for hjælp og støtte efter barnets lov. Hermed vil visse tilbud efter loven, som eksempelvis rådgivning efter §§ 28-29, ikke i sig selv kræve en screening, hvis der ikke foreligger en antagelse om, at der er behov for hjælp og støtte, der ligger udover rådgivningen. I tilfælde, hvor kommunen umiddelbart kan vurdere, at barnet eller den unge har behov for støtte efter anden lovgivning, fx i PPR, vil dette heller ikke i sig selv kræve en screening. Hvis kommunen imidlertid i forbindelse med eksempelvis et rådgivningsforløb efter § 28 bliver opmærksom på, at der kan være behov for støtte efter barnets lov, vil der som udgangspunkt skulle foretages en screening, jf. § 18. § 18 omfatter både de sager, hvor der kan være behov for handicapkompenserende støtte, og sager, hvor der kan være behov for forebyggende eller støttende indsatser, ungestøtte, afgørelse om et forældre- eller børne- og ungepålæg eller en anbringelse uden for hjemmet. En screening skal forstås som en socialfaglig vurdering. Den kan føre til, at der ikke foretages yderligere i sagen; at der direkte iværksættes visse former for støtte, herunder tidligt forebyggende indsatser, som kan gives alene på baggrund af screeningen; eller at der iværksættes en afdækning eller børnefaglig undersøgelse, fordi det vurderes, at det er nødvendigt at få belyst barnets eller den unges behov nærmere. En problemstilling, der ikke kræver yderligere afdækning, er typisk en lettere eller afgrænset problem- stilling, hvor det ud fra de foreliggende oplysninger i sagen umiddelbart er klart, hvad det er for en udfordring, der skal håndteres, og hvilken indsats der er behov for. Et eksempel kan være et barn eller en ung, der har behov for psykologsamtaler i en kortere periode pga. en pludselig opstået krise, f.eks. ved forældrenes skilsmisse, sygdom eller dødsfald i familien, og hvor der ikke er indikationer på andre problemstillinger. Et andet eksempel kan være et barn eller en ung, som på grund af en varig fysisk funktionsnedsættelse har et behov for tildeling af et hjælpemiddel – eksempelvis ortopædisk fodtøj – men hvor kommunen og forældrene er enige om, at der ikke er behov for anden hjælp eller støtte efter barnets lov. VEJ nr 9471 af 21/06/202419 Screeningen af sagen skal som udgangspunkt ske på baggrund af de foreliggende oplysninger i sagen, herunder eventuelle oplysninger fra barnet eller den unge og forældrene om barnets eller den unges udfordringer og støttebehov samt baggrunden herfor. Der vil være tale om en screening, som bl.a. har til formål at vurdere, om der er behov for at få barnets eller den unges støttebehov belyst nærmere, og hvis det er tilfældet, hvor omfattende en undersøgelse der så er behov for. Det vil bero på en konkret socialfaglig vurdering i den enkelte sag. Det er vigtigt, at kommunen i vurderingen af barnets eller den unges støttebehov har for øje, om dette behov kan være relateret til nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne hos barnet eller den unge, forældrene eller andre i familien, f.eks. søskende. I den situation, hvor det på baggrund af screeningen vurderes, at der ikke er behov for yderligere afdækning eller børnefaglig undersøgelse af barnets eller den unges behov, vil det betyde, at der ikke på det foreliggende grundlag skal foretages yderligere oplysning af sagen. En sådan vurdering er en procesledende beslutning, der ikke særskilt kan påklages til anden administrativ myndighed. I de tilfælde, hvor der træffes en afgørelse om hjælp og støtte med afsæt i vurderingen, kan Ankestyrelsen tage stilling til sådanne procesledende beslutninger som led i en klage over afgørel- sen. Kommunen eller Ankestyrelsen kan i forbindelse med en sådan klage genvurdere eller vurdere, om kommunalbestyrelsen i forbindelse med afgørelsen har opfyldt den generelle forvaltningsretlige forpligtelse til at sikre tilstrækkelig oplysning af sagen. Hvis der på baggrund af screeningen er behov for at indhente yderligere oplysninger, vil der i udgangs- punktet være tale om en problemstilling, der kræver yderligere afdækning af et eller flere forhold af betydning for barnet eller den unge efter reglerne i § 19, eller en problemstilling hvor der er behov for en egentlig børnefaglig undersøgelse af barnets eller den unges støttebehov efter bestemmelserne i §§ 20-23. Hvis kommunen modtager nye oplysninger i en sag, skal der efter omstændighederne foretages en screening – dvs. en vurdering af, om de indkomne oplysninger belyser nye forhold i sagen, der giver anledning til at foretage yderligere afdækning eller børnefaglig undersøgelse i sagen, eller om der ikke er behov for at foretage yderligere. Kommunen skal dokumentere resultatet af en screening i relevant omfang på sagen. Kommunen skal i den forbindelse følge de regler om notatpligt, der følger af offentlighedsloven. Det bemærkes i den forbindelse, at resultatet af en screening eksempelvis kan være en kort angivelse på sagen om, hvad screeningen har medført. I tilfælde, hvor kommunen indhenter eller modtager oplysninger og behandler disse som led i andre formaliserede sagsskridt – eksempelvis ifm. en afdækning, en børnefaglig undersøgelse eller som en del af opfølgningen på en iværksat indsats – skal der ikke foretages en screening af disse oplysninger. I forbindelse med sådanne sagsskridt vil der naturligt blive genereret ny viden, der vil blive håndteret som led i de konkrete sagsbehandlingskridt, og som vil være omfattet af de proceskrav, der gælder herfor. Herudover kan kommunen som led i den almindelige løbende sagsbehandling, fx i forbindelse med samtaler med barnet eller den unge eller gennem henvendelser fra forældrene, komme i besiddelse af nye oplysninger i en sag. I den forbindelse vil kommunen naturligt foretage en vurdering af, om der er tale oplysninger, der har betydning for den indledende vurdering af sagen og kan føre til ændringer i den støtte, der er iværksat. Således vil fx gentagende enslydende oplysninger, som ikke bidrager med ny viden, eller oplysninger, der ikke vurderes at have en betydning for det forløb, kommunen allerede har sat i gang, ikke i sig selv kræve en screening. Hvis kommunen imidlertid kommer i besiddelse af VEJ nr 9471 af 21/06/202420 oplysninger, som kan have en betydning for den indledende vurdering af, om barnet eller den unge har behov for hjælp og støtte efter barnets lov, eller som giver anledning til at antage, at der er behov for anden hjælp eller støtte end den, er allerede er iværksat, vil kommunen efter omstændighederne skulle foretage en screening af disse oplysninger, jf. ovenfor.