Vejledning om sagsbehandling og kommunernes opgaver efter barnets lov (Delvejledning 2 af 6 til barnets lov)
•barnets lovAfsnit 276
Del 276 af 296
om skift i anbringelsessted eller hjemgivelse, kan Ankestyrelsen afslutte behandlingen af sagen med
en afgørelse om, at sagen ikke giver Ankestyrelsen anledning til at foretage yderligere, og processen i
forlængelse af enten afgørelsen om flytning af barnet eller hjemgivelse kan herefter sættes i værk.
Er Ankestyrelsen ikke enig med kommunen i sager om skift i anbringelsessted eller hjemgivelse, kan
Ankestyrelsen ophæve kommunens afgørelse. Ankestyrelsen kan også hjemvise kommunens afgørelse til
fornyet behandling, hvis Ankestyrelsen finder, at sagen ikke er tilstrækkelig oplyst. I begge tilfælde skal
VEJ nr 9471 af 21/06/202485
barnet forblive på sit nuværende anbringelsessted, indtil der evt. træffes en ny afgørelse om ændring af
anbringelsessted eller hjemgivelse. Sådanne afgørelser har dermed opsættende virkning.
Formålet med § 153, stk. 1, er at styrke hensynet til barnets behov for kontinuitet i opvæksten ved at
sikre en uvildig vurdering, dvs. en "second opinion" i de sager, hvor forældremyndighedsindehaveren
samtykker til flytningen eller til hjemgivelsen, og barnet er under 10 år og dermed er for lille til
selvstændigt at udøve sine partsbeføjelser.
Plejeforældre, venskabsfamilie eller støtteperson bliver ikke parter i barnets sag, når de anmoder Ankesty-
relsen om en vurdering af kommunens afgørelser efter bestemmelserne i § 98, stk. 3, eller § 101 om
"second opinion".
Som udgangspunkt skal Ankestyrelsen forholde sig oplysningerne, fra da afgørelsen er blevet truffet, og
skal således ikke indhente nye oplysninger i sagen.
Reglerne i retssikkerhedslovens § 72 om opsættende virkning finder anvendelse ved Ankestyrelsens
behandling af sagen. Det indebærer, at kommunalbestyrelsen som udgangspunkt ikke kan iværksætte en
hjemgivelse eller ændring af anbringelsessted, mens Ankestyrelsen efter § 153 behandler en anmodning
efter § 98, stk. 3, eller § 101. Det vil sige, at flytningen af barnet sættes i bero, indtil Ankestyrelsen har
behandlet sagen. Hvis særlige forhold gør det påkrævet, kan kommunen dog efter retssikkerhedslovens §
72, stk. 7, træffe afgørelse om at iværksætte afgørelsen straks. Det kan eksempelvis være tilfælde, hvor
socialtilsynet har truffet afgørelse om ophør af en plejefamilies godkendelse, eller andre forhold gør det
nødvendigt at effektuere afgørelsen straks.
Hvis Ankestyrelsen er enig i kommunens afgørelse i en sag om skift i anbringelsessted eller hjemgivelse,
kan Ankestyrelsen afslutte behandlingen af sagen med en afgørelse om, at sagen ikke giver Ankestyrelsen
anledning til at foretage sig yderligere, og afgørelsen om flytning af barnet eller hjemgivelse vil herefter
kunne sættes i værk.
Hvis Ankestyrelsen ikke er enig med kommunen i sager om skift i anbringelsessted eller hjemgivelse, kan
Ankestyrelsen ophæve kommunens afgørelse. Ankestyrelsen kan også hjemvise sagen til fornyet behand-
ling, hvis Ankestyrelsen finder, at sagen ikke er tilstrækkelig oplyst. I begge tilfælde skal barnet forblive
på sit nuværende anbringelsessted, indtil der evt. træffes en ny afgørelse om ændring af anbringelsessted
eller hjemgivelse.
Afsnit IV
Særlig hjælp og støtte til børn, der har været udsat for overgreb
Kapitel 13
Særlig hjælp og støtte til børn, der har været udsat for overgreb