Vejledning om sagsbehandling og kommunernes opgaver efter barnets lov (Delvejledning 2 af 6 til barnets lov)
barnets lov

Afsnit 275

Del 275 af 296
og dermed er for lille til selv at kunne udøve partsbeføjelser, kan plejeforældre, venskabsfamilie eller støtteperson på barnets vegne bede om at få afgørelsen forelagt for Ankestyrelsen til en uvildig vurdering i form af en "second opinion". I sager, hvor barnet eller den unge er over 10 år og dermed selvstændigt kan udøve partsbeføjelser jf. § 3, kan plejeforældre, venskabsfamilie eller støtteperson ikke bede om en "second opinion", idet barnet eller den unge her selvstændigt kan klage over en sådan afgørelse og herigennem få prøvet afgørelsen. Det samme gælder, hvis forældremyndighedsindehaveren klager over en afgørelse. Påklages en afgørelse af sagens parter, er plejeforældre, venskabsfamilie eller støtteperson således afskåret fra muligheden for at få behandlet en anmodning om Ankestyrelsens vurdering af afgørelsen. De afgørelser om ændret anbringelsessted, som træffes uden samtykke, træffes af børne- og ungeudvalget, og der sker derfor i disse tilfælde en prøvelse med klageadgang for parterne til Ankestyrelsen og efterfølgende til retten. Dermed kan Ankestyrelsen ikke i disse tilfælde anmodes om eller behandle en sag om vurdering af afgørelsen. En afgørelse om hjemgivelse af et barn eller ung træffes af kommunen. Det kan ske på foranledning af forældremyndighedsindehaver, den unge over 15 år eller på initiativ fra kommunen selv, f.eks. i forbindelse med opfølgning på anbringelsen eller i forbindelse med en genbehandling af afgørelse om anbringelse uden samtykke, hvor børne- og ungeudvalget, Ankestyrelsen eller retten har fundet, at der ikke længere er grundlag for at opretholde anbringelse. I de tilfælde, hvor en afgørelse om hjemgivelse træffes på baggrund af, at Ankestyrelsen eller retten har vurderet, at der ikke længere er grundlag for en anbringelse, vil sagen allerede have været vurderet i flere instanser, og der er derfor ikke behov for yderligere vurdering eller behandling. Ankestyrelsen kan i disse tilfælde derfor ikke anmodes om eller behandle en sag om vurdering af afgørelsen. For øvrige situationer, hvor barnet er under 10 år, indebærer §§ 101 og 153, stk. 1, at kommunens afgørel- se om hjemgivelse efter anmodning fra plejefamilie, venskabsfamilie eller støtteperson, kan forelægges Ankestyrelsen til vurdering i form af en "second opinion".