Afsnit 237

anbringelse uden samtykke, og denne afgørelse påklages af forældremyndighedsindehaveren eller barnet eller den unge over 10 år, skal anbringelsen som hovedregel iværksættes, uagtet at sagen er indbragt for Ankestyrelsen. Klagen kan dog under ganske særlige omstændigheder tillægges opsættende virkning. Det er Ankestyrel- sens direktør, der træffer afgørelse om at tillægge en klage opsættende virkning, hvilket betyder, at den trufne afgørelse ikke må iværksættes, før Ankestyrelsen har truffet afgørelse i sagen. Det kan f.eks. være relevant i tilfælde, hvor børne- og ungeudvalget har truffet afgørelse om ændring af anbringelsessted uden samtykke, og hvor barnet eller den unge over 10 år har klaget over afgørelsen. I sådanne tilfælde kan Ankestyrelsen vurdere, at det vil være bedst for barnet eller den unge at blive boende på sit nuværende anbringelsessted, mens sagen behandles i Ankestyrelsen, for at undgå unødige skift for barnet eller den unge. Formålet med bestemmelsen er således at beskytte barnets tarv. Når en klage ikke kan tillægges opsætten- de virkning, er det begrundet i, at en klage ikke må forhindre, at barnet eller den unge får den rette hjælp og støtte. Når det under ganske særlige omstændigheder kan besluttes, at klagen skal have opsættende virkning, skal det begrundes i, at det er det bedste for barnet eller den unge under hensyntagen til barnets eller den unges tarv og behov for støtte. Ret til advokatbistand, indsigt i sagen mm. VEJ nr 9471 af 21/06/202476 260. § 146, stk. 4, medfører, at parterne i sagen har ret til gratis advokatbistand i overensstemmelse med reglerne i § 140, ligesom kommunen efter reglerne i § 141 har pligt til at gøre parterne bekendt med retten til efter forvaltningslovens regler at se sagens akter og til at udtale sig, inden afgørelsen træffes. Derudover har parterne, samt parternes advokat eller eventuelt anden bisidder, ret til at udtale sig i overensstemmelse med reglerne i § 142, stk. 2 og 3. Med § 146, stk. 4, fastsættes desuden, at det samme gør sig gældende, når Ankestyrelsen af egen drift tager en sag om støtte til børn og unge op efter reglerne i § 151, og Ankestyrelsen i den forbindelse vurderer, at det ikke kan udelukkes, at behandlingen af sagen kan resultere i, at Ankestyrelsen selv træffer afgørelse efter § 151, stk. 3. Bestemmelsen har til formål at fastslå, at sagens parter har samme ret til advokatbistand, ret til orientering om aktindsigt samt samme udtaleret, ved Ankestyrelsens behandling af sagen, som de har ved behandlin- gen af sagen i børne- og ungeudvalget. Bestemmelsen fastslår, at forpligtelsen til at tilbyde forældremyndighedsindehaveren og den unge, der er fyldt 10 år, gratis advokatbistand m.v. i forbindelse med, at Ankestyrelsen tager en sag op af egen drift, foreligger, når Ankestyrelsen vurderer, at det ikke kan udelukkes, at behandlingen af sagen kan resultere i, at Ankestyrelsen træffer afgørelse om en indsats uden samtykke. Med bestemmelsen fastsættes samtidig, at Ankestyrelsen skal foretage en vurdering af, om sagen kan ende med en afgørelse om en indsats uden samtykke. Hvis dette som udgangspunkt kan udelukkes, f.eks. fordi det er forældrene selv, der har bedt Ankestyrelsen tage sagen op, fordi forældrene ikke mener, at kommunen har gjort tilstrækkeligt, eller hvor der i øvrigt ikke er noget, der tyder på, at forældrene ikke er villige til at samarbejde, behandles sagen uden advokatbistand. Hvis det imod forventning skulle ske, at Ankestyrelsen i sådanne tilfælde ender med at behandle sagen efter § 151, skal der indkaldes til et nyt ankemøde, hvor sagens parter har ret til gratis advokatbistand m.v.