Afsnit 236

sen har forældremyndighedsindehaveren og barnet eller den unge, der er fyldt 10 år, ret til at få dækket udgifter til transport til møder i Ankestyrelsen. Afgørelser, der kan indbringes for Ankestyrelsen 258. § 146, stk. 1, indeholder en oplistning af de konkrete afgørelser, der træffes af børne- og ungeudval- get, og som kan indbringes for Ankestyrelsen. Det drejer sig bl.a. om afgørelser om gennemførelse af en børnefaglig undersøgelse under ophold på institution eller indlæggelse på et sygehus efter § 23, om anbringelse uden samtykke efter § 47 og om ændring af anbringelsessted uden samtykke efter § 98, stk. 4. VEJ nr 9471 af 21/06/202475 Ankestyrelsen skal behandle en klage efter bestemmelsen efter reglerne i retssikkerhedsloven. Ankesty- relsen foretager efter § 69, stk. 2, fuld efterprøvelse af børne- og ungeudvalgets afgørelser, dvs. at Ankestyrelsen også prøver skønnet. Sagens parter skal oplyses om klagemuligheder og klagefrist i forbindelse med børne- og ungeudvalgets afgørelser, jf. reglerne i retssikkerhedsloven. Efter § 146, stk. 2, i barnets lov, er forældremyndighedsindehaver og barnet eller den unge over 10 år berettiget til at indbringe en sag til Ankestyrelsen, hvor børne- og ungeudvalget har truffet afgørelse. Kla- geadgangen gælder også for barnet eller den unge, hvor barnet først fylder 10 år efter afgørelsen er truffet, men inden udløbet af ankefristen. Begrundelsen for barnets eller den unges selvstændige adgang til at indbringe en sag for Ankestyrelsen er, at der kan være situationer, hvor barnet eller den unge og forældremyndighedsindehaveren har modsatret- tede interesser, og hvor det derfor kan være et problem, at forældrene skal varetage både egne og barnets eller den unges interesser. Derfor har barnet eller den unge over 10 år ret til at udøve egne partsbeføjelser som selvstændig part i egen sag. For børn og unge under 10 år kan en sag alene indbringes for Ankestyrelsen af forældremyndighedsind- ehaverne, og det påhviler da indehaverne af forældremyndigheden at varetage barnets eller den unges interesser i forbindelse med klage. Hensynet med § 146, stk. 2, er således først og fremmest, at i sager om særlig støtte til børn og unge kan det ofte være tilfældet, at forældrene enten ikke er i stand til at varetage barnets eller den unges tarv, eller at forældrene og barnet eller den unge har modsatrettede interesser i forhold til hvilke indsatser, der bedst kan gavne barnet eller den unge. Det kan f.eks. være i tilfælde, hvor forældrene ønsker barnet hjemme, til trods for at det er bedst for barnet at blive anbragt. Det kan påvirke den endelige afgørelse om indsats på en måde, der ikke altid er til gavn for barnet.