Vejledning om sagsbehandling og kommunernes opgaver efter barnets lov (Delvejledning 2 af 6 til barnets lov)
•barnets lovAfsnit 21
Del 21 af 296
sin egen bekymring, hvis man bliver bekendt med et barn eller en ung, som kan have brug for hjælp
og støtte. Man har dermed som enkeltperson pligt til at kontakte kommunens sociale myndigheder og
videregive sin bekymring for barnet eller den unge.
I nogle kommuner har forvaltningen fastsat en procedure for underretning, der medfører, at en underret-
ning altid skal gå gennem skolens eller institutionens ledelse, således at lederen på skolen, institutionen
m.v. er den, der i alle tilfælde kontakter og underretter de sociale myndigheder. Sådanne aftaler og
procedurer er ofte hensigtsmæssige, men man skal være opmærksom på, at de ikke fritager den enkelte
fagperson for et ansvar, hvis lederen vælger ikke at underrette kommunen. Underretningspligten må
således aldrig tilsidesættes.
Det er strafbart ikke at overholde sin underretningspligt. Dette følger af straffelovens § 156, som lyder, at
når en person, som virker i offentlig tjeneste eller hverv, nægter eller undlader at opfylde sin pligt, som
tjenesten eller hvervet medfører, eller at efterkomme lovlig tjenstlig befaling, straffes han/hun med bøde
eller fængsel indtil fire måneder. Straffen kan i særlige tilfælde forhøjes, hvis den pågældende tidligere er
fundet skyldig i en efter det fyldte 18. år begået strafbar handling. Læs mere herom under punkt 14 om
anmeldelse til politiet og afværgepligt.
VEJ nr 9471 af 21/06/20246