Vejledning om sagsbehandling og kommunernes opgaver efter barnets lov (Delvejledning 2 af 6 til barnets lov)
barnets lov

Afsnit 172

Del 172 af 296
myndighedsindehaverens bolig og rum, finder anvendelse, når adgangen til hjemmet sker som led i en børnefaglig undersøgelse efter § 20. Det indebærer, at der er truffet afgørelse om gennemførelse af en børnefaglig undersøgelse, og at adgangen til hjemmet vil ske som led i udarbejdelsen af undersøgelsen og kan forventes at bidrage til oplysning af sagen. Det er en betingelse, at adgangen til hjemmet må anses for nødvendig for at afgøre, om der er åbenbar risiko for alvorlig skade på et barns eller en ungs sundhed eller udvikling. Det indebærer, at der skal være en begrundet mistanke om, at der er forhold i hjemmet, som kan indebære en åbenbar risiko for alvorlig skade af en vis karakter på barnet eller den unge. Der kan f.eks. være tale om, at barnet eller den unge er i risiko for at blive alvorligt skadet som følge af eksempelvis utilstrækkelig omsorg for eller behandling af barnet eller den unge eller som følge af vold eller andre alvorlige overgreb. Det indebærer, at det ikke er muligt at tilvejebringe de nødvendige oplysninger på anden vis. VEJ nr 9471 af 21/06/202455 Det er videre en betingelse, at forældremyndighedsindehaver har modarbejdet, at en vurdering af barnets eller den unges støttebehov kan gennemføres med andre mere lempelige foranstaltninger. Herved er det forudsat, at kommunen på anden vis har forsøgt at tilvejebringe de oplysninger, som det forventes, at adgangen til hjemmet uden samtykke kan afdække, og at forældremyndighedsindehaveren direkte har modarbejdet dette. Det kan eksempelvis være tilfældet, hvis der er aftalt flere hjemmebesøg, som foræl- dremyndighedsindehaveren aflyser uden en fornuftig grund, eller hvis forældremyndighedsindehaveren gentagne gange ikke åbner døren. Endvidere finder bestemmelsen anvendelse ved gennemførelse af en ungefaglig undersøgelse efter § 31 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet. Det indebærer, at kommunen kan træffe afgørelse om, at kommunen mod behørig legitimation og uden retskendelse har adgang til forældremyndighedsindehaver- nes bolig og rum, når adgangen til hjemmet sker som led i en ungefaglig undersøgelse, og adgangen må anses som nødvendig for at afgøre, om der er åbenbar risiko for alvorlig skade på et barns eller en ungs sundhed eller udvikling, og forældrene har modarbejdet, at en vurdering af barnets eller den unges støttebehov, kan gennemføres med andre mere lempelige foranstaltninger. Kommunen vil få adgang til opholdsrum mv. i hjemmet, men vil ikke kunne efterse private gemmer, f.eks. skuffer, skabe eller andre steder, som ikke er umiddelbart synlige og tilgængelige, som det er tilfældet, hvis adgangen til hjemmet sker med henblik på at fuldbyrde en afgørelse efter § 139, stk.