Afsnit 171

adgang til forældremyndighedsindehaverens bolig, m.v. med henblik på at fuldbyrde de afgørelser, der er nævnt i § 139, stk. 1. Kommunen kan hente og bringe et barn eller en ung til det sted, hvor et børne- og ungepålæg skal opfyldes med henblik på at fuldbyrde afgørelser efter § 39 i denne lov eller stedet, hvor en straksreaktion, jf. § 12 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, eller et forbedringsforløb, jf. § 13, stk. 3 eller 4, i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, skal gennemføres. Kommunalbestyrelsens eller børne- og ungeudvalgets afgørelse om børne- og ungepålæg efter § 39 i barnets lov og om hjemgivelse efter § 100 udgør et tilstrækkeligt grundlag for, at kommunen kan få adgang til hjemmet uden retskendelse, jf. barnets lov § 139. I forbindelse med fuldbyrdelsen af afgørelsen har kommunen kun ret til at lede efter barnet eller den unge i forældremyndighedsindehaverens bolig, rum eller gemmer, og medtage barnet eller den unge, jf. barnets lov § 139, stk. 2. Repræsentanterne fra kommunen skal legitimere sig, når de ankommer til hjemmet. Kommunen kan alene eftersøge barnet eller den unge hos forældremyndighedsindehaveren. Kommunen har ikke adgang til andre mulige tilholdssteder for barnet eller den unge. Opholder et barn eller en ung sig hos andre end forældremyndighedsindehaveren, vil kommunen ikke kunne eftersøge og medtage barnet eller den unge efter bestemmelsen. Kommunen kan i sådanne tilfælde anmode om politiets bistand. Kommunens udøvelse af de beføjelser, der følger af § 139, stk. 2, skal ske i overensstemmelse med reg- lerne i §§ 2-8 i lov om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter og fuldbyrdelsen skal gennemføres inden for rammerne af Danmarks internationale forpligtelser. Heraf VEJ nr 9471 af 21/06/202454 følger bl.a., at kommunens adgang til at foretage tvangsindgreb kun må anvendes, hvis mindre indgri- bende foranstaltninger ikke er tilstrækkelige, og hvis indgrebet står i rimeligt forhold til formålet med indgrebet. Indgrebet skal endvidere foretages så skånsomt som muligt. Kommunen skal desuden tage hensyn til barnets eller den unges forhold, herunder barnets eller den unges støttebehov, ligesom kommunen bør tage højde for familiens samlede situation. I den forbindelse skal kommunen være opmærksom på, om barnets eller den unges støttebehov udspringer af sociale problemer eller af en psykisk eller fysisk funktionsnedsættelse hos barnet, den unge eller familien. Kommunen skal i alle tilfælde foretage en konkret og individuel vurdering i den enkelte sag. 183. § 139, stk. 3, i barnets lov indebærer, at kommunen i de helt særlige tilfælde, hvor det er nødvendigt af hensyn til barnets eller den unges bedste, uden retskendelse og mod behørig legitimation vil have adgang til f.eks. børne- og ungehjem eller til en plejefamilies bopæl for at eftersøge og medtage et barn eller en ung, der er anbragt, med henblik på at fuldbyrde en afgørelse om ændret anbringelsessted uden samtykke, der er truffet efter § 98, stk. 4, eller efter § 24, stk. 1, jf. § 14, i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet. Det kan være situationer, hvor det er nødvendigt at ændre barnets eller den unges anbringelsessted uden samtykke for at sikre den rette støtte, f.eks. på grund af barnets eller den unges behov for meget speciali- seret pædagogisk behandling, og hvor det ikke er muligt at opnå barnets eller den unges, forældrenes eller anbringelsesstedets frivillige medvirken til afgørelsens gennemførelse. Det vil i sidste ende kunne betyde, at barnet eller den unge ikke får den fornødne hjælp, fx behandling på en specialiseret døgninstitution. Der skal være tale om helt særlige tilfælde. Afgørelser om ændret anbringelsessted uden samtykke, hvor et barn eller en ung skal flyttes fra ét anbringelsessted til et andet, bør således som altovervejende udgangspunkt effektueres i dialog og samarbejde med barnet eller den unge, forældremyndighedsinde- haveren og anbringelsesstedet. Kommunen bør gennem tæt inddragelse søge at opnå de pågældendes frivillige medvirken med henblik på at sikre en skånsom proces for barnet eller den unge og de øvrige involverede. Kommunen skal i forbindelse med anvendelsen af bestemmelsen være opmærksom på, at der er pligt til indberetning og registrering af afgørelser omfattet af § 139, stk. 3, i barnets lov, når politiet har ydet bistand i forbindelse med fuldbyrdelse af afgørelsen. Adgang til hjemmet som led i børnefaglig undersøgelse