Afsnit 79

løbende ydelser. Der kan eksempelvis efter en konkret vurdering gives hjælp til træningsredskaber i form af sliske, trampolin eller hoppebolde og til supervision af forældrene fra fagligt relevante personer, hvis dette er nødvendigt for, at forældrene kan gennemføre træningen. Det er afgørende, at udgifterne efter en konkret og individuel skønsmæssig vurdering er nødvendige for, at forældrene kan gennemføre trænin- gen. Der kan ikke kræves særskilte mål for det enkelte træningsredskab. I vurderingen af, om et konkret træningsredskab er nødvendigt, bør kommunen tage afsæt i en helhedsvurdering af, om det ønskede redskab mv. er nødvendigt for at understøtte forældrene i at anvende den godkendte træningsmetode og dermed nødvendig for, at de overordnede mål for træningen kan opnås. Intet træningsredskab er derfor på forhånd udelukket, dog med undtagelse af træningselementer af sundhedsfaglig karakter, som enten er fastlagt som sygehusbehandling eller på anden vis har karakter af specialiseret sundhedsfaglig behandling. Disse kan, jf. § 85, stk. 2, i barnets lov ikke godkendes som en del af en hjemmetræningsordning. Det omhandler f.eks., men ikke alene, anvendelse af carbogengas, genindånding i refleksposer og trykkammerbehandling (uanset tryksætning). I nogle træningsprogrammer indgår, at barnet skal have et særligt kosttilskud og tilskud af mineraler og vitaminer. Hjælp til udgifter til kosttilskud m.m., der er en del af træningsprogrammet, og som efter en VEJ nr 9375 af 28/05/202423 konkret og individuel skønsmæssig vurdering er nødvendigt for, at forældrene kan gennemføre træningen, kan bevilges, såfremt det efter en lægelig vurdering er forsvarligt i forhold til barnets tilstand. Der kan kun gives støtte til kurser, der er af relevans for træningen, hvis de afholdes her i landet. Der kan således ikke gives støtte til udgifter til kurser m.m. i udlandet, jf. bekendtgørelse nr. 441 af 3. maj 2024 om ydelser efter lov om social service og barnets lov under midlertidige ophold i udlandet. Hvis det er nødvendigt for, at den godkendte hjemmetræning kan gennemføres, skal kommunen give støtte til at finansiere løn til hjælpere, der medvirker ved træningen. Det er, jf. § 85, stk. 1, i barnets lov, som udgangspunkt forældrene, der skal udføre træningen. Hjælpernes funktion er altså at medvirke ved træningen. Det følger af Ankestyrelsens principmeddelelse 9-17, at der som udgangspunkt kun kan ydes støtte til hjælpere i det omfang, øvelserne kræver medvirken af to personer samtidig, og kun den ene af forældrene hjemmetræner barnet. Der kan ikke ydes støtte til, at en hjælper selvstændigt udfører dele af træningen, mens forældrene udfører andre opgaver. Hjælperen kan dog afløse forældrene i forbindelse med meget kortvarige afbrydelser. Visse dele af træningen kan desuden overlades til hjælperne, hvis det er en forudsætning for, at øvelsen kan tjene sit formål, at forældrene ikke er tilstede. Det kan f.eks. være, hvis barnet skal have træning i at interagere med andre end forældrene. I forhold til hjælperes deltagelse i kurser betyder det, at der kan ydes hjælp hertil, hvis hjælperens deltagelse er nødvendig. Det kan for eksempel være, hvis en øvelse kræver to personers deltagelse, og det kun er den ene forælder, der har mulighed for at deltage i kurset. Da det er forældrene, der er godkendt til at hjemmetræne, og da godkendelsen er sket ud fra familiens samlede situation og forældrenes personlige ressourcer, forventes det, at begge forældre deltager i kurset, hvis de har mulighed for det, og hvis det er nødvendigt. En forælder kan dog være forhindret for eksempel på grund af arbejde eller på grund af pasning af familiens andre børn. Den praktiske udbetaling af løn til privatantagede hjælpere, som medvirker ved træningen, kan eventuelt administreres af kommunen efter aftale med familien.