Afsnit 77

tilbud eller kan træde i stedet for den undervisning, som alle børn skal have som følge af undervis- ningspligten i Danmark. Det betyder, at et barn eller en ung i den undervisningspligtige alder, som hjemmetrænes, er omfattet af undervisningspligten og vil skulle undervises enten i en folkeskole eller fri grundskole m.fl. eller modtage undervisning i hjemmet, jf. § 33, stk. 1, i folkeskoleloven. Efter § 34, stk. 1, i folkeskoleloven indtræder undervisningspligten den 1. august i det kalenderår, hvor barnet fylder seks år, og ophører den 31. juli ved afslutningen af undervisningen på 9. klassetrin. Under- visningspligten ophører dog senest den 31. juli i det kalenderår, hvor barnet fylder 17 år eller har afsluttet en uddannelse, der er ligestillet med grundskolen, herunder undervisning i en anmeldt fri grundskole og hjemmeundervisning. Som det fremgår af § 85, stk. 5, 2. pkt., i barnets lov, kan der ikke ydes hjælp til dækning af tabt arbejds- fortjeneste som følge af hjemmeundervisning af børn efter reglerne i lov om friskoler og private grund- VEJ nr 9375 af 28/05/202421 skoler mv., jf. lovbekendtgørelse nr. 161 af 21. februar 2024. Dette gælder også selvom undervisningen foregår i kombination med hjemmetræning, jf. Højesterets dom af 19. august 2014 og Ankestyrelsens principmeddelelse 95-17. Reglerne om hjemmeundervisning fremgår af kapitel 8 i friskoleloven. Friskoleloven fastlægger rammer- ne for hjemmeundervisning, men angiver eksempelvis ikke, hvor mange timer hjemmeundervisningen skal omfatte. Det fremgår dog af friskoleloven, at kommunen skal føre tilsyn med, at hjemmeundervis- ning står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Omfanget af hjemmeundervisningen kan dog have betydning for udmålingen af hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste for forældre, som både hjemmetræner og hjemmeunderviser deres børn. Det fremgår derfor af § 85, stk. 5, 3. pkt., i barnets lov, at kommunen skal foretage en konkret vurdering af omfanget af hjemmeundervisningen, hvis omfanget af hjemmeundervisningen tillægges betydning for afgørelsen om hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste. Det fremgår ligeledes, at denne vurdering skal tage afsæt i barnets eller den unges alder og funktionsevne. Kommunens konkrete vurdering ved udmålingen af hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste vil kunne tage afsæt i Børne- og Undervisningsministeriets almindelige regler for undervisningstiden i folkeskolen, herunder reglerne om enkeltmandsundervisning, ligesom det vil kunne indgå som del af grundlaget for vurderingen, hvor mange timer barnet alternativt skulle have været undervist i skolen – det såkaldte normtimetal. I vejledning nr. 11056 af 24. november 2015 om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand fremgår det, at det ugentlige undervisningstimetal for enkeltmandsun- dervisning bør omfatte mindst 8-10 ugentlige undervisningstimer i børnehaveklassen og på 1.-3. klasse- trin. mindst 12-14 ugentlige undervisningstimer på 4.-6. klassetrin og 14-16 ugentlige undervisningstimer på 7.-9. klassetrin. De angivne timer tager udgangspunkt i, at der i tidsrummet gives undervisning til én enkelt elev. De generelle rammer for fastsættelse af undervisningstiden kan dog alene tjene som afsæt for den konkre- te vurdering af omfanget af hjemmeundervisningen. Kommunen kan altså ikke per automatik anvende normtimetallet, når omfanget af hjemmeundervisningen skal fastlægges, eller henvise til fastlæggelse af timetallet i andre sager – heller ikke hvis timetallet i disse sager er reduceret med henvisning til ovennævnte overvejelser. Kommunens konkrete vurdering af omfanget af hjemmeundervisningen i henhold til § 85, stk. 5, 3. pkt., i barnets lov må heller ikke udelukkende tage afsæt i barnets kronologiske alder, men skal tage højde for det enkelte barns eller den unges funktionsevne og udviklingstrin. Hvis barnets eller den unges udviklingsniveau er betydeligt lavere end den kronologiske alder, skal dette afspejles i fastsættelsen af omfanget af hjemmeundervisningen. Det timetal, som kommunen vurderer, skal afsættes til hjemmeundervisningen i forbindelse med afgø- relsen om hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste, skal således afspejle et realistisk omfang af hjemmeundervisningen for det pågældende barn eller den pågældende unge. Den konkrete og individuelle vurdering af hjemmeundervisningens omfang skal indgå som en del af grundlaget for afgørelser om hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste i de sager, hvor det er rele- vant. Men det betyder ikke, at kommunen automatisk kan reducere den tabte arbejdsfortjeneste med det antal timer, der skønnes at skulle bruges på at hjemmeundervise barnet eller den unge. Det skal også indgå i kommunens vurdering af, om omfanget af hjemmeundervisningen har betydning for afgørelsen om hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste, om det er den samme forælder, der står VEJ nr 9375 af 28/05/202422 for hjemmetræningen og for hjemmeundervisningen. Hvis barnet eller den unge både hjemmeundervises og hjemmetrænes på fuld tid, vurderes det dog at være en forudsætning for, at der fortsat kan ydes tabt arbejdsfortjeneste på fuld tid, at det ikke er den samme forælder, der både hjemmetræner og hjemmeun- derviser barnet eller den unge. Hvis kommunen ønsker at ændre på en tidligere afgørelse om tabt arbejdsfortjeneste, eksempelvis fordi hjemmetræningsordningen er omlagt i forbindelse med, at barnet har nået skolealderen, skal kommunen foretage en ny, samlet vurdering af behovet for støtte efter § 85, stk. 5, og § 87 i barnets lov, jf. punkt