anbringelsesstedet og tilbuddene i tilknytning til anbringelsesstedet svarer til barnets eller den unges
behov, herunder eventuelle behov som følge af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne hos barnet
eller den unge, og målene med anbringelsen jf. § 52, stk. 2. Efter § 91 om barnets plan og § 108 om
ungeplanen kan målene med anbringelsen dække et bredt spektrum af forhold. Kommunen skal derfor
anlægge en bred vurdering af anbringelsesstedets egnethed. Desuden er det hensigtsmæssigt for at sikre et
godt forløb, at barnets eller den unges ønsker søges tilgodeset, hvis ønskerne er i overensstemmelse med
formålene med anbringelsen. Det er relevant, at barnet eller den unge og forældrene som udgangspunkt
besøger stedet, inden der træffes afgørelse om valg af anbringelsessted.
VEJ nr 9148 af 15/03/202430
Hvis et barn eller en ung har været hjemgivet i en periode, og det senere bliver nødvendigt med en
genanbringelse, bør kommunalbestyrelsen overveje, om det er hensigtsmæssigt og muligt for barnet eller
den unge at vende tilbage til det anbringelsessted, hvor barnet eller den unge tidligere har været anbragt.
Desuden er det oplagt, at kommunalbestyrelsen i forbindelse med valget af det konkrete anbringelsessted,
lægger vægt på tidligere erfaringer med brug af netop dette anbringelsessted. Kommunen kan f.eks. selv
foretage en systematisk opsamling af erfaringerne med forskellige anbringelsessteder eller kontakte andre
kommuner, der tidligere har gjort brug af det pågældende sted. Dette skal ske under hensyntagen til de
generelle regler om videregivelse og indhentelse af oplysninger.
Ved valg af anbringelsessted til børn og unge fra etniske minoriteter samt grønlandske og færøske børn
og unge bør kommunen tage passende hensyn til de særlige forhold, som barnets eller den unges etniske,
religiøse, kulturelle og sproglige baggrund giver anledning til. Der må særligt lægges vægt på hensynet
til, at der skabes sammenhæng i barnets eller den unges opvækst, og herunder om at have forståelse for
de vilkår, der kan gøre det sværere for forældre og børn at håndtere en anbringelse: Det kan f.eks. være
sprogproblemer, andre samfundsforståelser, eller forhold som at anbringelsesstedet mangler personale
med samme etniske baggrund eller personale med forståelse for familiens etniske baggrund. Det følger
af Børnekonventionens artikel 20, at der ved anbringelser skal tages hensyn til ønskeligheden af sammen-
hæng i et barns opvækst og til barnets etniske, religiøse, kulturelle og sproglige baggrund.
Ved valg af anbringelsessted i sager om adoption bør kommunen overveje at kontakte Adoptionsnævnet
for at forhøre sig, om der er godkendte adoptanter, som ønsker at være plejefamilie med henblik på
adoption. Der kan i den forbindelse henvises til, at kommunalbestyrelsen efter § 74 i barnets lov skal
tilbyde faglig støtte til plejefamilier, som ønsker at adoptere et barn eller en ung, som er anbragt i
familien. Den faglige støtte skal målrettes situationen før adoptionen. Der henvises til pkt. 214 ff om
faglig støtte ved adoption.
Dermed skal kommunalbestyrelsen ved valg af konkret anbringelsessted altid vælge det anbringelsessted,
som bedst kan imødekomme barnets eller den unges behov. Overvejelse af en plejefamilie som anbringel-
sessted jf. § 52, stk. 2, skal ikke ses i modsætning til, at den særlige støtte skal gives med udgangspunkt
i barnets behov og på et veldokumenteret grundlag. § 52, stk. 2, har til hensigt at sikre, at alle børn bliver
anbragt hos en plejefamilie i de tilfælde, hvor det vurderes at være mest hensigtsmæssigt at give dem
mulighed for at profitere af de mere familiære rammer, som denne anbringelsesform indebærer.
§ 52, stk. 2, har endvidere fokus på overvejelse af en netværksplejefamilie som anbringelsessted. Det er
hensigten, at hvis et barn eller en ung, der har brug for et nyt hjem, har mulighed for at komme til at bo
hos voksne, de allerede kender og stoler på, skal kommunen i valg af anbringelsessted lægge særligt vægt
herpå. I kommunens vurdering af, om der er tale om en familiær relation, vil det være afgørende, at der
lægges vægt på den personlige relation mellem netværksplejefamilien og barnet eller den unge. Det er en
forudsætning for enhver netværksanbringelse, at kommunen vurderer, at det givne anbringelsessted har de
nødvendige kompetencer til at varetage omsorgen for barnet samt imødekomme barnets eller den unges
behov. Der henvises til punkt 128ff. om netværksplejefamilier. Ved netværksanbringelse som følge af en
æresrelateret konflikt skal det undersøges, om netværket er involveret i konflikten, hvilket kan betyde, at
en netværksanbringelse er uegnet for barnet eller den unge.
Ikke alle børn og unges behov vil kunne varetages bedst i en plejefamilie. Nogle børn og unge, herunder
nogle børn og unge med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, vil have et behandlingsbehov, der
tilsiger, at de anbringes i en plejefamilie og modtager den nødvendige støtte og behandling sideløbende
hermed efter de støttemuligheder, som § 32, rummer. Anbringelsen i en plejefamilie i sådanne tilfælde
skal derfor ses som et supplement til en professionel indsats. F.eks. kan et barn eller en ung være anbragt
VEJ nr 9148 af 15/03/202431
i en plejefamilie sideløbende med at modtage behandling og/eller socialpædagogisk hjælp og støtte på en
specialiseret institution. I andre tilfælde har barnet derimod et støttebehov, der tilsiger, at der i stedet må
ske anbringelse på et børne- og ungehjem, som har et specialiseret tilbud målrettet barnets eller den unges
særlige behov.