Vejledning om anbringelse (Delvejledning 4 af 6 til barnets lov)
barnets lov

Afsnit 56

Del 56 af 350
48, stk. 2, vurdere, om der af hensyn til barnets eller den unges bedste skal udarbejdes en børnefaglig undersøgelse efter § 20, herunder om betingelserne i §§ 46 eller 47 er opfyldt. I disse tilfælde vil udgangspunktet være, at der er tale om et barn eller en ung, som oplever alvorlige udfordringer i hjemmet uanset de konkrete årsager hertil. Hvis barnet eller den unge selv kan pege på, hvilke behov og løsninger barnet eller den unge mener, vil være bedst for den pågældende, vil undersøgelsen skulle indeholde disse samt en vurdering af, hvilken effekt sådanne initiativer vil have. Udgangspunktet er, at det forhold, at et barn eller en ung selv henvender sig og anmoder om en anbringelse, er et alvorligt bekymringstegn i forhold til barnet eller den unge, og at der derfor som udgangspunkt må antages at være behov for at træffe afgørelse om en børnefaglig undersøgelse, jf. § 20. Selvom barnets ret til at bede om hjælp også omfatter en ret for barnet eller den unge til at bede om at bo et andet sted, er det ikke barnets eller den unges ansvar at beslutte, hvilken indsats som er den rette. Det er således fortsat de voksne omkring barnet, der har ansvaret for de beslutninger, der træffes. I det tilfælde, at kommunalbestyrelsen på baggrund af en anmodning om anbringelse hverken træffer afgørelse om en anbringelse uden for hjemmet eller en støttende indsats, kan barnet eller den unge, der er fyldt 10 år, klage til Ankestyrelsen over beslutningen. Kommunen skal oplyse barnet eller den unge om retten til at klage. I det tilfælde, hvor kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om en støttende indsats, men ikke om at anbringe barnet eller den unge, vil afgørelsen om den støttende indsats kunne påklages efter de almindelige regler herom, hvis barnet eller den unge eller forældremyndighedsindehaveren er uenig i afgørelsen. Ankestyrelsen kan i den forbindelse tage stilling til spørgsmål i relation til barnets eller den unges anmodning om anbringelse, men der kan derimod ikke klages særskilt over, at der ikke er truffet afgørelse om anbringelse. Anbringelse af et ufødt barn umiddelbart efter fødslen