hjemmet efter stk. 1, skal kommunalbestyrelsen vurdere, om der af hensyn til barnets eller den unges
bedste skal udarbejdes en børnefaglig undersøgelse, jf. § 20, herunder om betingelserne i §§ 46 eller 47
er opfyldt. Træffer kommunalbestyrelsen på baggrund af en anmodning efter stk. 1 hverken afgørelse om
anbringelse eller en støttende indsats efter barnets lov, kan kommunalbestyrelsens beslutning herom ind-
bringes for Ankestyrelsen. § 144 i barnets lov og § 25 i forvaltningsloven finder tilsvarende anvendelse
for indbringelse til Ankestyrelsen efter 2. pkt.
58. § 48, stk. 1, understreger, at barnet selv har en stemme i forhold til at kunne pege på, at der er behov
for en anbringelse. Efter § 47, stk. 4, vil børne- og ungeudvalget kunne beslutte at anbringe en ung uden
for hjemmet, når den unge er fyldt 15 år og er enig i anbringelsen, selv om forældremyndighedsindehave-
ren er uenig, og dermed ikke giver samtykke til anbringelsen.
Børn er som hovedregel meget loyale over for deres forældre, og langt de fleste børn ønsker at blive
boende hos deres forældre. Derfor skal det tages alvorligt og vægtes højt, hvis et barn selv udtrykker
ønske om at blive anbragt, også selvom barnet ikke er fyldt 15 år.
Der er ikke formkrav til, hvordan en anmodning om at blive anbragt uden for hjemmet skal finde
sted. Den vil således både kunne være skriftlig, telefonisk, mundtlig, via e-mail, sms etc. Der er heller
ikke nærmere krav til indholdet af anmodningen, men det skal være tydeligt ud fra barnets eller den unges
tilkendegivelse, at vedkommende anmoder om at blive anbragt uden for hjemmet. Afhængigt af barnets
eller den unges oplysninger kan henvendelsen konkret anses som en underretning og vil i givet fald skulle
behandles efter reglerne for kommunens behandling af underretninger. Der henvises i denne forbindelse
til §§ 136-138.
Retten efter § 48, stk. 1, er en ret til at anmode om at blive anbragt uden for hjemmet, og således ikke
en ret til at blive anbragt. Uanset indholdet eller formen for anmodningen er det op til kommunen i
det konkrete tilfælde at vurdere, hvilken hjælp og støtte barnet eller den unge har brug for og herunder
afgøre, om barnet eller den unge skal anbringes. Det er i den sammenhæng væsentligt, at kommunen i sin
vurdering, herunder på baggrund af samtaler og øvrig inddragelse af barnet eller den unge, tager afsæt i
barnets eller den unges konkrete forhold herunder modenhed samt eventuelle nedsat psykisk funktionsev-
ne. Kommunalbestyrelsen bør således have særlig opmærksomhed på, om den unges tilkendegivelse af
ønske om anbringelse kan have udspring i eller være påvirket af den unges psykiske funktionsevne eller
andre psykiske udfordringer. I givet fald bør dette tillægges betydning i vurderingen af, hvilken vægt den
unges ønske om anbringelse skal tillægges. Hvis kommunen ikke har kendskab til en funktionsnedsættel-
se hos barnet eller den unge, er det vigtigt, at kommunen er opmærksom på, om barnets eller den unges
VEJ nr 9148 af 15/03/202418
adfærd, oplysninger fra barnet eller den unge eller fra forældrene giver anledning til yderligere afdækning
eller undersøgelse af barnets eller den unges forhold, herunder af om barnet eller den unge eventuelt har
en ikke-afdækket psykisk funktionsnedsættelse.