Vejledning om anbringelse (Delvejledning 4 af 6 til barnets lov)
barnets lov

Afsnit 52

Del 52 af 350
for hjemmet uden samtykke, når der er begrundet formodning om, at problemerne ikke kan løses under barnets eller den unges fortsatte ophold i hjemmet efter gennemførelse af en børnefaglig undersøgelse eller en ungefaglig undersøgelse. Afgørelsen skal angive formålet med anbringelsen og hvor længe anbringelsen forventes at vare. Dette ikke at forveksle med genbehandlingsfristen efter § 50, som uddybes i punkt 67ff. VEJ nr 9148 af 15/03/202415 Hvis der er tale om forældre med funktionsnedsættelser, bør det indgå i overvejelserne, om forældrene modtager den støtte og kompensation, som deres funktionsnedsættelse giver anledning til, herunder i for- hold til forældrerollen, eller om der er behov for at iværksætte anden støtte eller handicapkompenserende støtte efter servicelovens bestemmelser. En begrundet formodning om, at problemerne ikke kan løses under barnets eller den unges fortsatte ophold i hjemmet, betyder, at det ikke er en betingelse for at iværksætte en anbringelse, at kommunen først har afprøvet alternative indsatser. Dette har især betydning i sager med massiv omsorgssvigt over for helt små børn. En begrundet formodning om, at problemerne ikke kan løses under barnets eller den unges fortsatte ophold i hjemmet, kan f.eks. foreligge, hvis barnet eller den unge har søskende, som det har været nødvendigt at anbringe uden samtykke på grund af utilstrækkelig omsorg fra forældremyndig- hedsindehaverens side, og hvor det ud fra de foreliggende oplysninger om dennes aktuelle situation må forudses, at støttende indsatser i hjemmet ikke er tilstrækkelige til at sikre, at barnet eller den unge får den fornødne omsorg og pleje. Også i andre situationer, hvor det ud fra det foreliggende materiale må forudses, at støttende indsatser i hjemmet ikke er tilstrækkelige til at sikre, at barnet eller den unge får den fornødne omsorg og pleje, kan der ud fra de eksisterende oplysninger træffes afgørelse om anbringelse uden for hjemmet. En anbringelse er således ikke sidste udvej og et tiltag, der først tages i brug, når alle andre muligheder er udtømte, men kommunen bør altid overveje, om mindre indgribende indsatser ville være tilstrækkelig. Anvendelse af regler om anbringelse uden samtykke uanset samtykke