eller den ugen kan danne grundlag for anbringelsen.
VEJ nr 9148 af 15/03/202414
Kriteriet vedrører den situation, hvor barnets eller den unges udfordringer er årsagen eller en del af
årsagen til anbringelsen uden samtykke. Kriteriet skal oftest anvendes sammen med et eller flere af de
øvrige kriterier. Dette vil f. eks. være tilfældet, hvor barnet eller den unge har vanskeligheder, som barnet
eller den unge har brug for professionel støtte til. Det vil også ofte være tilfældet i situationer, hvor
forældre ikke har forståelse for, at barnet eller den unge har brug for særlig støtte, og derfor ikke formår at
samarbejde om at sikre barnet eller den unge relevant støtte.
Selvom kriteriet oftest bliver anvendt sammen med et eller flere af de øvrige kriterier, kan det stå
alene som grundlag for en anbringelse uden samtykke. Et eksempel er en ung på 15 år eller derover,
der ikke selv erkender, at han/hun har følelsesmæssige vanskeligheder, eksempelvis på grund af en
psykisk funktionsnedsættelse/opmærksomhedsforstyrrelse, og derfor ikke er enig i en anbringelse, men
forældrene erkender, at den nødvendige indsats er en anbringelse. Et andet eksempel er, at forældrene
erkender barnets eller den unges vanskeligheder fuldt ud og samarbejder, men mener, at problemerne kan
løses på anden vis end ved en anbringelse uden for hjemmet.
Uanset årsagen til, at barnet eller den unge har adfærds- eller tilpasningsproblemer, er det vigtigt,
at kommunalbestyrelsen reagerer på barnets eller den unges betydelige vanskeligheder og iværksætter
hjælp og støtte, som kan afhjælpe disse. Hvis adfærds- eller tilpasningsproblemerne har afsæt i psykisk
funktionsnedsættelse eller andre psykiske udfordringer hos barnet eller den unge, bør kommunen dog
være særligt opmærksom på, om anbringelse uden samtykke er den rette løsning, eller om udfordringerne
i stedet kan afhjælpes med støttende indsatser efter kapitel 4 eller 8 i barnets lov eller med indsatser eller
omlægninger af tilbud efter anden lovgivning, eksempelsvis på undervisningsområdet.
Ligeledes har omfanget og karakteren af problemet betydning. Der skal være tale om problemer af en vis
størrelse og alvor. Tidshorisonten spiller i den forbindelse en rolle. Skønnes der alene at være tale om en
kortvarig krise, hvor f.eks. et to måneder gammelt barn reagerer med vigende kontakt, eller et større barn
reagerer på forældrenes skilsmisse, er der ikke grundlag for at anvende kriteriet.
Det forhold, at problemerne kan afhjælpes efter en kortere periode med den rette indsats, udelukker
ikke anvendelsen af kriteriet, hvis blot problemet har et vist omfang og ikke kan betegnes som en
krise. Anvendelse af kriteriet må ikke blive et ”stempel” af barnet eller den unge, og ved genbehandling
må spørgsmålet, om barnet eller den unge fortsat har adfærds- eller tilpasningsproblemer, altid vurderes
på ny.
En henvisning til adfærds- og tilpasningsproblemer som anbringelsesgrundlag er samtidig et signal til
kommunen om, at barnet eller den unge har nogle særlige behov, og at der skal sættes ind med særlig
støtte og behandling, for at barnet eller den unge kan udvikle sig.