Vejledning om anbringelse (Delvejledning 4 af 6 til barnets lov)
barnets lov

Afsnit 50

Del 50 af 350
eller den ugen kan danne grundlag for anbringelsen. VEJ nr 9148 af 15/03/202414 Kriteriet vedrører den situation, hvor barnets eller den unges udfordringer er årsagen eller en del af årsagen til anbringelsen uden samtykke. Kriteriet skal oftest anvendes sammen med et eller flere af de øvrige kriterier. Dette vil f. eks. være tilfældet, hvor barnet eller den unge har vanskeligheder, som barnet eller den unge har brug for professionel støtte til. Det vil også ofte være tilfældet i situationer, hvor forældre ikke har forståelse for, at barnet eller den unge har brug for særlig støtte, og derfor ikke formår at samarbejde om at sikre barnet eller den unge relevant støtte. Selvom kriteriet oftest bliver anvendt sammen med et eller flere af de øvrige kriterier, kan det stå alene som grundlag for en anbringelse uden samtykke. Et eksempel er en ung på 15 år eller derover, der ikke selv erkender, at han/hun har følelsesmæssige vanskeligheder, eksempelvis på grund af en psykisk funktionsnedsættelse/opmærksomhedsforstyrrelse, og derfor ikke er enig i en anbringelse, men forældrene erkender, at den nødvendige indsats er en anbringelse. Et andet eksempel er, at forældrene erkender barnets eller den unges vanskeligheder fuldt ud og samarbejder, men mener, at problemerne kan løses på anden vis end ved en anbringelse uden for hjemmet. Uanset årsagen til, at barnet eller den unge har adfærds- eller tilpasningsproblemer, er det vigtigt, at kommunalbestyrelsen reagerer på barnets eller den unges betydelige vanskeligheder og iværksætter hjælp og støtte, som kan afhjælpe disse. Hvis adfærds- eller tilpasningsproblemerne har afsæt i psykisk funktionsnedsættelse eller andre psykiske udfordringer hos barnet eller den unge, bør kommunen dog være særligt opmærksom på, om anbringelse uden samtykke er den rette løsning, eller om udfordringerne i stedet kan afhjælpes med støttende indsatser efter kapitel 4 eller 8 i barnets lov eller med indsatser eller omlægninger af tilbud efter anden lovgivning, eksempelsvis på undervisningsområdet. Ligeledes har omfanget og karakteren af problemet betydning. Der skal være tale om problemer af en vis størrelse og alvor. Tidshorisonten spiller i den forbindelse en rolle. Skønnes der alene at være tale om en kortvarig krise, hvor f.eks. et to måneder gammelt barn reagerer med vigende kontakt, eller et større barn reagerer på forældrenes skilsmisse, er der ikke grundlag for at anvende kriteriet. Det forhold, at problemerne kan afhjælpes efter en kortere periode med den rette indsats, udelukker ikke anvendelsen af kriteriet, hvis blot problemet har et vist omfang og ikke kan betegnes som en krise. Anvendelse af kriteriet må ikke blive et ”stempel” af barnet eller den unge, og ved genbehandling må spørgsmålet, om barnet eller den unge fortsat har adfærds- eller tilpasningsproblemer, altid vurderes på ny. En henvisning til adfærds- og tilpasningsproblemer som anbringelsesgrundlag er samtidig et signal til kommunen om, at barnet eller den unge har nogle særlige behov, og at der skal sættes ind med særlig støtte og behandling, for at barnet eller den unge kan udvikle sig.