er nødvendigt. Her vil de konstaterede vanskeligheder hos barnet eller den unge i sig selv kunne begrunde
indgrebet.
Det følger af § 47, stk. 1, nr. 3, at barnets eller den unges egne vanskeligheder er så betydelige, at det kan
danne grundlag for en anbringelse.
Det vil typisk dreje sig om børn eller unge med misbrugsproblemer eller udtalte indlærings- og skolepro-
blemer samt børn og unge med kriminel adfærd. Årsagerne til barnets eller den unges egne vanskelighe-
der vil ofte hidrøre fra forhold nævnt i § 47, stk. 1, nr. 1 og 2, men kan også have afsæt i andre forhold,
eksempelvis autisme, ADHD, angst eller andre psykiske funktionsnedsættelser eller udfordringer hos
barnet eller de unge, som ikke har sammenhæng til manglende forældreevne eller sociale problemer i
familien.
Uanset årsagen til vanskelighederne er det vigtigt, at kommunen reagerer på barnets eller den unges
betydelige vanskeligheder og iværksætter hjælp og støtte, som kan afhjælpe disse. Hvis vanskelighederne
har afsæt i psykisk funktionsnedsættelse eller andre psykiske udfordringer hos barnet eller den unge, bør
kommunen dog være særligt opmærksom på, om anbringelse uden samtykke er den rette løsning, eller
om vanskelighederne kan afhjælpes med støttende indsatser efter kapitel 4 eller 8 i barnets lov eller med
indsatser eller omlægninger af tilbud efter anden lovgivning, eksempelvis på undervisningsområdet.
Det kan ligeledes i behandlingsmæssigt øjemed være afgørende at få klarlagt årsagerne til problemerne
med henblik på iværksættelse af den rette indsats.
Andre adfærds- eller tilpasningsproblemer hos barnet eller den unge