Afsnit 332

forbindelse med afgørelser om hjemgivelse af anbragte børn og unge. Udtalelsen skal omhandle anbrin- gelsesstedets viden om barnets eller den unges behov, herunder særligt oplysninger om barnets eller den unges udvikling og trivsel, relationer, forhold til familien osv. Formålet med § 100, stk. 2, er at sikre, at viden fra anbringelsesstedet indgår som en vigtig del af grundlaget for afgørelser, der har stor betydning for barnet eller den unge. Kommunen er dog ikke forpligtet til at følge anbringelsesstedets udtalelse, men den skal indgå i grundlaget for og tillægges passende vægt i afgørelsen. Der er ikke formkrav, og høringen kan således have karakter af en skriftlig udtalelse, et møde eller udta- lelse pr. telefon. Men det følger af offentlighedsloven og almindelig forvaltningsret, at den kommunale forvaltning har notatpligt. Ved akutte sager kan kommunen undlade at høre anbringelsesstedet, inden afgørelsen træffes. I sådanne tilfælde, skal anbringelsesstedet dog høres efterfølgende og udtalelsen skal lægges på sagen. Anbringelsesstedet har dog ikke pligt til at udtale sig, og anbringelsesstedet får ikke partsstatus, ved at udtale sig. Hjemgivelsesperiodens længde og formål