Afsnit 331

om hjemgivelsesperiodens længde, jf. § 100, stk. 3, forud for hjemgivelse af et barn eller en ung, der er anbragt uden for hjemmet efter §§ 46 og 47. I særlige tilfælde kan kommunalbestyrelsen beslutte, at der ikke skal være en hjemgivelsesperiode. Som led i vurderingen af, om et barn eller ung skal hjemgives, skal kommunen vurdere, om hjemgivelsen vil være til barnets eller den unges bedste, jf. § 100, stk. 1, herunder om en hjemgivelse vil sikre god udvikling og trivsel hos barnet eller den unge. Dette skal indgå i den samlede vurdering af sagen, herunder vurderingen af det oprindelige anbringelsesgrundlag og barnets eller den unges og familiens samlede situation. Det betyder også, at et barn eller en ung, der er anbragt uden for hjemmet, ikke kan hjemgives til forældrene, uden kommunen forinden har truffet en afgørelse herom. Kommunen skal således altid træffe afgørelse om, at en hjemgivelse skal ske, samt om en hjemgivelsesperiode. Kravet om, at kommunen skal træffe afgørelse om hjemgivelse og herunder evt. fastsætte en hjemgivelsesperiode, betyder også, at forældrene ikke kan få barnet eller den unge hjem ved at tilbagekalde deres samtykke til anbringelsen til enhver tid, f.eks. ved ophør af samvær med barnet eller den unge. Uanset at barnet eller den unge er anbragt med samtykke fra forældremyndighedsindehaver, vil der ikke kunne ske hjemgivelse, førend kommunen har truffet en afgørelse om hjemgivelse og om hjemgivelsesperiodens længde. Formålet er at understøtte en samlet proces omkring hjemgivelse, hvor det velovervejede og tilrettelagte forløb for barnet eller den unge vægtes højere end forældrenes behov for at få barnet hjem umiddelbart, jf. nedenfor om hjemgivelsesperioden. Kun i særlige tilfælde kan kommunen beslutte, at der ikke skal fastsættes en hjemgivelsesperiode. Særlige tilfælde vil for eksempel kunne være, hvis plejeforældrene flytter eller siger op samtidig med, at barnet eller den unge af andre årsager skal hjemgives. I sådanne tilfælde kan det være bedre for barnet eller den unge at komme hjem med det samme end at blive anbragt hos nye plejeforældre i en kortere hjemgivelsesperiode. Det kan også være, at hjemgivelsen sker lige op til skolestart, hvor det vurderes at være til barnet eller den unges bedste at komme hjem hurtigt og starte i ny skole samtidig med, at de øvrige børn starter i skole. Endelig kan der være tilfælde, hvor et barn VEJ nr 9148 af 15/03/2024115 eller en ung anbringes kortvarigt, for eksempel på grund af en forælders hospitalsindlæggelse. I sådanne tilfælde vil det ikke være hensigtsmæssigt, at der fastsættes en hjemgivelsesperiode. Kommunalbestyrelsens afgørelse om fastsættelse af en hjemgivelsesperiode kan påklages til Ankestyrel- sen efter de almindelige regler i kapitel 10 i retssikkerhedsloven. Kommunalbestyrelsen skal forelægge en anmodning fra forældrene om hjemgivelse af barnet eller den unge til afgørelse i børne- og ungeudvalget, hvis kommunen ikke kan imødekomme forældrenes ønske om hjemgivelse. Se uddybning af § 102 nedenfor.